Burger pastasalat er den perfekte pastasalat til sommeren, da det er en pastasalat for hele familien og den er super at have med på tur. Pastasalaen er nem at lave og er lavet med hjemmelavet burgerdressing, salat og mini bøffer.
Pastasalat har altid været en af mine favoritter, når sommeren er over os. Det er nemt at lave og kan laves i tusindvis af variationer! Vi har ofte pastasalat med på vores ture i en taske med et køleelement, og det fungerer så godt!
Jeg har masser af pastasalater på bloggen og du kan finde dem alle sammen HER. Min favoritter i øjeblikket er min pastasalat med pikantost, kylling og bacon og pastasalat med tun.
Tips til denne burger pastasalat
Pastasalat kan nemt holde sig 2-3 dage i køleskabet i en lufttæt beholder, men så tilføj lidt ekstra dressing i, når den skal serveres dagen efter, da pastaen suger en del dressing.
I stedet for mini bøffer, så kan du stege kylling eler pølser og bruge i små stykker eller skinkestrimler – men så ryger navnet “burger” pastasalat. Men det er stadigvæk en vildt lækker pastasalat.
Burger pastasalaten er fantastisk netop pga. den lækre dressing!
Jeg servere iceberg salat under pastasalaten og blander den derfor ikke i, men det kan sagtens blandes i burger pastasalaten.
Burger Pastasalat – Pastasalat Med Mini Bøffer Og Burgerdressing
Ingredienser
- 300 g pasta
- 500 g hakket oksekød
- Salt
- Peber
- Olie
- 2 dl burgerdressing hjemmelavet dressing
- ½ agurk
- 2 tomater
- ½ Iceberg salathoved
Sådan gør du
- Rør oksekødet med peber og godt med salt.
- Form en masse mini kødboller / bøffer ud af kødet.
- Kom lidt olie på en pande og steg bøfferne. Lad dem køle lidt, når de er færdige.
- I mens koges pastaen efter pakkens anvisning.
- Skyl den færdige pasta under koldt vand, indtil den er helt afkølet,
- Skær tomat i tern og det samme med agurken, men skrab midten ud af agurken inden.
- Skær iceberg i mindre stykker.
- Kom pasta, tomat, agurk, dressing og mini bøffer i en stor skål og vend det sammen.
- Server pastasalaten på bund af iceberg.
- Velbekomme.
Noter
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!
Hvorfor skrabe midten af agurken ud?
Det er der alt væsken sidder. Det er selvfølgelig en lille mængde agurk i denne opskrift, så det har ikke den store betydning. Men hvis man ønsker at gemme pastasalaten i et par dage (og tilføjer mere agurk) så kan der dannes væske 🙂
Mange tak for svar 🙂