Kryddersmør med semitørrede tomater smager himmelsk. Det er fantastisk ovenpå lunt brød, til grillmaden eller vendt i varm pasta. Kryddersmør kan laves i mange varianter og er næsten et must på bordet, når der serveres bagekartofler, bøf eller hjemmebagt brød.
Udover kryddersmør med semitørrede tomater, så har jeg også en opskrift på kryddersmør med bacon og hvidløgssmør.
Vil du prøve en anderledes kryddersmør med flødeost, så prøv DENNE opskrift.
Tips til denne kryddersmør med semitørrede tomater
Smøret kan holde sig en uges tid i køleskabet eller det kan fryses ned til senere.
Du kan evt. fryse det ned i mindre portioner, hvis du ikke skal bruge det hele på én gang.
Kryddersmør er fantastisk ovenpå lunt brød, en bøf, bagekartoffel eller vendt i varm pasta.
Udover at bruge kryddersmør på brød, i varm pasta, ovenpå en bøf eller bagekartoffel, så smager kryddersmør også fantastisk på en lun majskolbe.
Kryddersmør Med Semitørrede Tomater Og Basilikum
Ingredienser
- 130 g blødt smør
- 100 g semitørrede tomater se noter
- 1 håndfuld frisk basilikum
- 1 fed hvidløg
- Salt
Sådan gør du
- Hak basilikum og tomater i mindre stykker.
- Pres hvidløget.
- Rør tomater, basilikum, hvidløg og smør sammen med lidt salt.
- Kom kryddersmøret i film og rul det til en stram pølse.
- Kom smøret i køleskabet i 1-2 timer til det har sat sig og så er det klar til servering.
- Velbekomme.
Noter
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!