Brød bagt med flødeost, valnødder og urter og serveret med parmaskinke og lidt honning. Lækker og nem forret eller let frokost med salat til.
Jeg blev inspireret af noget min mor sommetider har lavet til brunchbordet. En blanding af rødløg, valnødder og honning, som kunne toppes på en mad med brie. Jeg valgte derfor at forsøge at kreere en forret ud fra denne idé og det blev så lækkert.
Brød smurt med en blanding af flødeost, rødløg, valnødder og urter og så bagt i ovnen. Herefter toppet med parmaskinke eller serranoskinke og en smule akaciehonning. De kan nydes som de er eller spises med en god salat til og så er det en super frokost.
Vild med serrano? Så prøv også disse små mini toasts.
Tips til brød bagt med flødeost, valnødder og urter
Valnødder er den bedst nød at bruge i disse mængder. Vil du hellere anvende hasselnødder eller mandler, så skal der kun bruges den halve mængde.
Nødder kan også skiftes ud med ristede pinjekerner, solsikkekerner eller græskarkerner, men kun 50 gram i stedet for 100.
Jeg drizzler lidt akaciehonning over men det er valgfrit.
I stedet for serrano eller parmaskinke, så kan andet pålæg også bruges eller stegt kylling.
2 brød kan også klappes sammen til en sandwich med noget salat, det smager også fantastisk.
Brød Bagt Med Flødeost, Valnødder Og Urter
Ingredienser
- 10 skiver brød f.eks. sødmælksbrød eller skagensbrød
- Blødt smør
- 200 g flødeost neutral
- 100 g valnødder
- 1 rødløg
- 1 håndfuld persille
- 1 håndfuld purløg
- Salt
- peber
- 10 skiver serrano eller parmaskinke
- Akaciehonning
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Smør en smule smør på alle brødskiverne og fordel dem på en bageplade.
- Hak valnødder.
- Snit rødløg, persille og purløg fint.
- Rør valnødder, rødløg, persille og purløg med flødeost.
- Smag mixet til med lidt salt og og peber.
- Fordel mixet på de 10 skiver brød og smør det ud.
- Brødene skal nu bage i 10-12 minutter eller, indtil brødene er sprøde og fyldet er let gylden.
- Server brødene med serrano eller parmaskinke og lidt honning på toppen.
- Velbekomme.
Noter
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!