BLT med semitørrede tomater og pizzadressing er et lækkert twist på den originale BLT og jeg synes den smager himmelsk! Den er også perfekt til madpakken eller med på tur.
Jeg elsker hjemmelavet BLT – denne sandwich er ikke helt klassisk – den smager endnu bedre (synes jeg). BLT er altid et hit og den er skøn i madpakken, til frokost eller aftensmad og den kan også sagtens serveres med mere grønt i eller en lækker salat til.
Prøv også hvidløgsbrød med bacon.
BLT opskrift
BLT Med Semitørrede Tomater
Ingredienser
- 12 skiver toastbrød
- 16 skiver bacon jeg skar selv fra et stykke røget bacon, så skiverne blev tykke.
- 1 stort romainesalathoved
- Semitørrede tomater hjemmelavet
- Pizzadressing hjemmelavet – den smager fantastisk heri!
Sådan gør du
- Steg bacon sprødt og rist brødene.
- Rør pizzadressingen sammen.
- Lad de semitørrede tomater dryppe af – du bruger den mængde du har lyst til.
- Hak salaten.
- Smør et brød med pizzadressing, så salat, semitørrede tomater, 2 skiver bacon og smør endnu en skive brød med dressing og kom dressingsiden nedad ovenpå fyldet.
- Smør toppen med dressing, så salat, tomater og 2 skiver bacon og smør en tredje skive brød med dressing og vend dressingsiden nedad mod fyldet. Så har du en vildt lækker BLT.
- Gentag dette 3 gange mere, så du har 4 lækre sandwiches.
- Velbekomme.
Noter
Tips til opskrift
Jeg bruger hjemmelavede semitørrede tomater, men du kan også sagtens bruge købte eller f.eks. bruge marinerede tomater i stedet for, som også er lækre i en tomatsalat.
Jeg bruger hjemmelavet pizzadressing i denne sandwich i stedet for mayo som du ellers finder i en almindelige BLT og det er vildt lækkert! Prøv også med hjemmelavet kebabdressing.
Jeg bruger bacon fra et stort stykke, så jeg selv kan skære skiver og dermed få tykke og lækre skiver bacon i. Bruger du skiveskåret bacon fra pakke, så overvej 5-6 stykker bacon per sandwich i stedet for 4.
Jeg bruger ristet grov toastbrød, men andet brød kan også fint bruges.
Disse sandwiches er også perfekte i madpakken dagen efter.
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!