Salte arme riddere er arme riddere i salt version og som toast med kød og ost er den perfekte frokost eller simple aftensmad med en lækker salat til.
Jeg elsker arme riddere og jeg elsker toast. Så det blev et mix af det bedste fra to verdener og de smager så godt!
Prøv også luksus pitabrødstoast med masser af ost og hvidløgssmør.
Saltet Arme Riddere Toast
Ingredienser
Sådan gør du
- Skær de to oste i tynde skiver.
- Fordel cheddar ud på 4 skiver brød og herefter kødet.
- Fordel så havarti ovenpå og kom en skive brød ovenpå hver.
- Pisk æg, mælk, oregano, timian og løgpulver sammen med salt og peber.
- Smelt lidt smør sammen med lidt olie på en pande.
- Dyp brødene på hver side i æggeblandingen og steg herefter på panden – brug enten to pander eller steg af to omgange.
- De skal steges til de er gode gyldne og osten er smeltet indeni.
- Serveres i mens de er varme.
- Velbekomme.
Noter
Tips til salte arme riddere toast
Jeg laver disse toast med to slags ost – cheddar og havarti. Der kan sagtens bruges andre slags ost eller kun nøjes med den ene.
Jeg bruger tørrede urter, men du kan også sagtens bruge friske som finthakkes.
Jeg steger i både smør og olie, da smør giver god smag og olien giver smør evnen til at kunne stege ved højere varme uden at branke.
De skal steges til de er mørkgyldne og osten er smeltet inden – jeg startede på høj varm og skruede herefter ned på middelvarme.
Disse arme riddere toast kan nemt gemmes i køleskabet og lunes på en pande eller i en toastmaskine før servering.
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!