Spinatroulade med rejer, flødeost og grøntsager er en lækker ret til forret eller frokost. Perfekt med lidt brød til og kan forberedes dagen før.

Spinat roulade smurt med flødeost og fyldt med rejer er den perfekt forret til f.eks. nytårsaften. Servér den evt. med en salat og thousand island dressing til.

Spinatroulade Med Rejer
Udskriv Pin Opskriften
4.67 fra 6 stemmer

Spinatroulade Med Rejer

Lækker og nem spinatroulade med rejer og flødeost.
Ret Spinatroulade
Køkken Dansk
Keyword Flødeost, Rejer, Spinat
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 12 minutter
Samlet tid 32 minutter
Antal 8 personer

Ingredienser

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Lad spinaten tø op og kom det hele i et rent viskestykke og tryk alt væsken ud af spinaten.
  • Hak persillen.
  • Rør spinat, æggeblommer, persille, salt og peber sammen.
  • Pisk æggehviderne stive og fold i mikset.
  • Kom bagepapir på en bageplade og fordel mikset ud på helt ud til kanterne.
  • Bunden skal nu bare i 10-12 minutter eller, indtil en smule gylden og bunden føles færdig og en smule "bouncy".
  • Lad bunden køle helt af under et fugtigt viskestykke.
  • I mens hakkes peberfrugt, sukkerærter og rødløg i mindre tern.
  • Fjern bagepapiret forsigtigt fra bunden og kom bunden på et nyt stykke bagepapir.
  • Smør bunden med flødeost 300-400 g og drys med salt og peber.
  • Fordel rejer, peberfrugt, løg og sukkerærter ud på – husk den skal kunne rulles.
  • Rul nu det hele stramt til en lækker roulade og pak det ind i bagepapiret.
  • Stil rouladen på køl i par timer, så den kan sættes sig lidt.
  • Pak rouladen ud og server med lidt dild på toppen og citronskiver til.
  • Velbekomme.

Noter

Rouladen kan forberedes dagen før.

Spinatroulade med rejer

Jeg elsker spinatroulade og det bedste ved den er, at den sagtens kan laves dagen før, så man slet ikke skal tænke på forretten på selve dagen.

Retten er en skøn forret eller frokost og er fantastisk med lidt brød til.

Jeg bruger neutral flødeost denne gang, men bruger også nogle gange pikantost. Begge dele smager godt. Du kan også bruge en pakke neutral og en pakke pikantost.

Prøv også min version med tunmousse.

Rejer kan skiftes ud med f.eks. laks, skinke, små stykker kylling osv.

Husk at der skal være plads til at kunne rulle rouladen, så vurder hvor meget peberfrugt, sukkerærter, løg og rejer der er plads til – jeg anbefaler dog at holde tilbage med det grønne i stedet for rejerne.

Rouladen kan sagtens laves dagen før, så det er nemt på selve dagen.

Spinatroulade Med Rejer

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.

Spinatroulade Med Rejer