Det her er den lækreste vanilje is med jordbærswirl nogensinde. Siruppen er klistret og lækker med alt sin vanilje. Du vil ikke få brug for nogen anden opskrift og du vil bestemt ikke købe is igen!

3-4 personer
Opskrift:
200 g kondenseret mælk
500 ml mini mælk
4 pasteuriseret æggeblommer
1,5 dl sukker
1 tsk vanilje ekstrakt
Kornene fra 1 vaniljestang
2 spsk lys sirup

Jordbærsirup:

1½ dl jordbær (friske eller frosne)
1 dl rørsukker
½ dl vand
kornene fra 1 vaniljestang

tilføj evt 1 tsk citronsaft for at gøre den knap så sød

Fremgangsmåde:
Lav siruppen først. Kom alle ingredienser i en gryde og bring det i kog. Rør nogle gange. Lad det koge i 5-7 minutter. Kom det i en skål igennem en si, og pres det sidste saft ud af jordbærerne. Stil siruppen til side og begynd på isen.

Pisk æggeblommer og sukker sammen til det har en cremet konsistens. Kom så kondenseret mælk, ekstrakt, vaniljekorn og sirup i – rør godt. Kom så mælken i og rør det hele godt sammen, brug evt et piskeris. Kom det hele i en ismaskine og kør til isen er færdig.

Kom 1/3 af isen i en bøtte og så noget af jordbærsiruppen. Tag en kniv og lav nogle swirls, siruppen er dog klistret, så gør det forsigtigt. Kom så den næste 1/3 af isen over og mere sirup. Gentag dette til isen og det meste eller alt siruppen er brugt. Stil den i fryseren i mindst 2-3 timer før servering.

Velbekomme!

 

IMG_5496  IMG_5513