Jeg elsker oreos, jeg elsker vanilje og jeg elsker flødeost. Så denne cheesecake er bare fantastisk!

12 personer
Du skal bruge:
4 pakker oreos (3 pakker til crust, ½ til fyld ½ til toppen)
250 ml sukker
370 ml fløde (som du pisker stift)
4 tsk vanilje ekstrakt
Kornene fra 3 vaniljestænger
600 gram flødeost
3½ tsk gelatine pulver
1 3/4 tsk kogende vand
175 gram smeltet smør
Lidt smør til formen

Sådan gør du:

Skrab cremen ud af 3 pakker cookies. Blend cookies til de har konsistens som sand. Kom dem så ned i det smeltede smør og bland godt.
Smør en springform (23 cm) og evt plastik op af kanten. Kom så oreo blandingen i og fordel den rundt og op af kanterne. Det er nemmest at bruge hænderne.
Stil den så i køleskabet imens du laver fyldet.
Pisk sukker, flødeost, cremen fra de 3 pakker oreos, vaniljeektrakt og kornene fra vaniljestængerne sammen.
Kom 1 3/4 tsk kogende vand ned i gelatinen og bland godt. Hæld det så i en tynd stråle ned i flødeost blandingen (imens maskinen rører). Når alt gelatinen er i og det hele er rørt godt, så vender du fløden i.
Hak 1 pakke oreos i mindre stykker, og tag så halv delen fra til toppen. Vend den anden halvdel i flødeost blandingen. Tag så formen ud af køleskabet og kom fyldet i. Fordel det godt. Stil så cheesecaken i køleskabet i 6 timer. Drys derefter den sidste ½ pakke oreos over og server!

Velbekomme!

IMG_8209 IMG_8210 IMG_8217