Grillet hel kylling smager fantastisk! Denne er smurt med et mix af hjemmelavet chiliolie, oregano og timian og det giver en rigtig god smag.

Jeg elsker grillet hel kylling. Den kan nydes året rundt. I den kolde sæson elsker jeg at servere ovnbagte kartofler og en god sauce til og i den varme sæson er en lækker salat og frisk dressing altid et hit.

Grillet hel kylling kan marineres i lige det mix du elsker af krydderier og evt. lidt bbq sauce til sidst, når kyllingen er ved at være færdig.

Prøv også hel kylling i ovnen.

Opskrift på grillet hel kylling

Grillet Hel Kylling - opskrift på saftig grillet kylling
Udskriv Pin Opskriften
5 fra 5 stemmer

Grillet Hel Kylling

Lækker grillet kylling med chili.
Ret Helstegt kylling
Køkken Dansk
Keyword Kylling
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 1 stk

Ingredienser

Sådan gør du

  • Jeg bruger gasgrill og får varmet op, så den er på 250 grader. Kyllingen skal have indirekte varme.
  • Jeg bruger en kyllingeholder og sætter kyllingen på.
  • Rør chiliolie, oregano, timian, salt og lidt peber sammen.
  • Smør kyllingen ind i hele mikset – helt vejen rundt.
  • Stik et termometer i kyllingen – kan også undlades, men det sikrer en saftig kylling.
  • Kom kyllingen på grillen og så skal den have cirka 35-40 minutter eller, indtil en kernetemperatur på 71 – så vil den stige til 75 når den tages af og hviler.
  • Lad kyllingen hvile i 15-20 miutter før den tages af holderen og skæres op og serveres.
  • Så er den klar.
  • Velbekomme.

Noter

Kyllingen kan efter grilling sagtens holde 2-3 dage på køl og bruges i f.eks. salater.

Tips til opskrift

Kyllingen kan efter grilling sagtens holde 2-3 dage på køl og bruges i f.eks. salater. Den kan også genvarmes i f.eks. ovnen, men den vil ikke være så saftig og lækker, som da den blev grillet.

Du kan smøre den ind i andre marinader – grilltiden og graderne på både grill og færdig kylling er stadig den samme. Den er derfor nem at give den smag, som passer det tilbehør den skal serveres til.

Opskriften her gør sig også gældende for større eller mindre kyllinger – blot følg stegetermometeret og tag kyllingen af, når den rammer den rigtige kernetemperatur.

Selvom den er smurt ind i chiliolie, så er den ikke stærk. Tomatpastaen fra chiliolien er den som tager god farve på grillen – det ser sort ud, men smager ikke sort og har en så lækker smag.

Hvad kan man servere til grillet hel kylling?

Jeg elsker at rykke grillet kylling i mindre stykker og bruge i pitabrød, sandwiches eller drysset over en lækker salat – så er det også perfekt i madpakken.

Grillet kylling er helt perfekt sammen med ovnbagte eller grillede kartofler, grøntsager og en salat med sommerens grønne. Grillet hel kylling kan også serveres som en efterårs- eller vinterret med f.eks. kogte aspargeskartofler, brun sauce og syltede agurker.

Grillet Hel Kylling
Grillet hel kylling

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.