Limoncellois er en frisk og lækker is lavet med citronskal og limoncello. Isen går fantastisk til andre frugtis, sorbet eller en god vaniljeis, men den er også fantastisk serveret til kage.
Jeg elsker hjemmelavet is og citronis har altid været en af mine favoritter, så jeg ville prøve med en limoncellois. Det krævede dog lidt forskellige forsøg med fremgangsmåde grundet den citron der er i limoncello. Men nu sidder den endelig i skabet.
Prøv også frisk mynteis med citron.
Limoncellois
Ingredienser
- 80 g pasteuriserede æggeblommer ca. 4-5 æggeblommer
- 120 g sukker
- 1 stor citron øko
- 300 ml sødmælk
- 150 ml fløde
- 60 ml limoncello
Sådan gør du
- Kom æggeblommer, sukker og skallen fra citronen i en foodprocessor eller minihakker og blend, indtil du får en lækker æggesnaps.
- Kom æggesnapsen i en gryde sammen med mælk og fløde og varm langsomt ismassen op, så den legeres.
- Ved hjælp af et termometer, så varmes massen langsomt til 82 grader (se evt. video længere nede). Forsøg herefter gerne at holde iscremen omkring de 80-82 grader i 1-2 minutter før gryden fjernes fra varmen. Så er du sikker på den er legeret.
- Si ismassen og kom ismassen i en bøtte og stil på køl i 4 timer.
- Kør herefter isen på ismaskinen og tilføj limoncello i ismassen.
- Når du har en lækker tyk softice, så flyttes isen i en lufttæt beholder og kommes på frys i et par timer og så er den klar til servering.
- Velbekomme.
Noter
Limoncellois
Limonello tilføjes først til sidst, da der er risiko for at isen vil skille, hvis limoncelloen er i fra starten af, da limoncello indeholder citron.
Isen kræver ismaskine og kan ikke laves uden, da basen er primært mælk, som en gelato, så vil den krystalisere, hvis den ikke køres på en ismaskine.
Isen kan fint holde et par måneder på frys i lufttæt beholder.
På billederne i opskiften er der lavet dobbelt portion.
Sådan legeres is
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Hvad er der brugt til den crunch der ligger under limoncello isen? Jeg skal nemlig have is og tilbehør med d. 19 juni.. så vil gerne lave denne opskrift
Det er havregrynsknas. Opskriften er på en af mine koldskål opskrifter, så hvis du bare søger på koldskål og trykker på en af dem med havregryn på billedet, så skulle opskriften på det meget gerne ligge der 😀
Jeg elsker citron og gerne is.
Har du ikke sådan en opskrift, uden ismaskine.
(Bor i lejlighed, så en ismaskine er valgt fra grundet pladsmangel)
Desværre ikke lige pt 🙂