Maskeret blomkål med bagt blomkål, stegte asparges, krydrede tomater, æg og hjemmelavet dressing. Blomkål med tilbehør er en nem og lækker ret til aftensmaden for hele familien.
Maskeret blomkål smager skønt på den klassiske måde, men denne version er min favorit af de to. At bage blomkålet, krydrede tomater og stegte asparges – det giver en fantastisk omgang maskeret blomkål. Den bagte smag som blomkålet får smager helt fantastisk og tomaterne går fantastisk godt sammen med det mix.
Læs meget gerne om lidt lækre serveringsforslag til retten nede i tips længere nede i indlægget.
Prøv også farseret blomkål.
Opskrift på maskeret blomkål
Maskeret blomkål
Ingredienser
Tomater
- 250 g cherrytomater
- Citronsaft
- Timian
- Salt
- Peber
- ½ tsk Sukker
Asparges
Dressing
- 1 lille rødløg
- 1 bundt purløg
- ½ bundt persille
- 1 dl mayonnaise
- 2 dl creme fraiche 18%
- Salt
- Peber
- Koldt vand
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft og kom bagepapir på en bageplade.
- Skær tomater i halve eller kvarte alt efter deres størrelse. Kom dem på en tallerken og dryp lidt citronsaft over og drys så med lidt salt, peber, timian og sukker. De har godt af at stå i 30 minutter-1 time.
- Del blomkålet i 6 stykker.
- Kom stykkerne på en bageplade og kom lidt olie over alle stykker og drys med godt med salt og peber.
- Så skal de i ovnen i 30-35 minutter eller, indtil de er færdige og har fået farve – efter 15 minutter i ovnen vendes de.
- Kog æggene i 8 minutter og kom dem herefter i koldt vand til de er helt afkølet.
- Hak rødløg, purløg og persille fint til dressingen.
- Rør rødløg, purløg og persille med mayonnaise og creme fraiche og smag dressingen til med salt og peber.
- Tilføj lidt vand til dressingen, så den ikke er helt så tyk.
- Asparges rykkes/skæres i 3 stykker hver og steges på en pande i en klat smør, salt og peber. De skal blot stege i 2-4 minutter så de får lidt farve, men stadig har lidt bid.
- Pil æggene og skær i kvarte og drys dem med salt og peber.
- Så er det blot at bygge retten op – se evt. min video længere nede i indlægget.
- Kom blomkålsstykkerne på et fad og fordel tomater, æg og asparges rundt om.
- Top med dressing, rejer og lidt hakket persille – det resterende dressing kan serveres ved siden af.
- Velbekomme.
Noter
Tips til opskriften
Blomkålene kan serveres varme eller du kan lade dem køle lidt før de bruges.
Dressingen kan fint holde sig et par dage på køl i en lufttæt beholder.
Retten kan holde sig et par dage på køl i lufttæt beholder.
Hvad kan man servere til maskeret blomkål?
Maskeret blomkål har allerede en masse lækkert tilbehør – i hvert fald denne opskrift. Men jeg anbefaler altid lidt lækkert brød til. Det kan være rugbrød, pitabrød, fladbrød, surdejsbrød, flutes, baguette, groftbrød eller andet lækkert.
Opskrift på maskeret blomkål kan også bruges som et slags tilbehør med det hele. Så foruden lidt brød til, så kan hele herligheden serveres til f.eks. grillet fisk eller kylling eller en god bøf eller steg – kører du kød i stedet for fisk, så får du en slags surf’n’turf, da maskeret blomkål har rejer i retten.
Sådan laves maskeret blomkål
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Uhm…skal helt sikkert prøves 😋 Vil dog lige spørge om tomaterne skal i ovnen, eller om de bare skal stå og trække?
Dejlig opskrift 👍