Fyldt kyllingebryst med flødeost, pesto og urter og med bacon omkring. Lækkert tilbehør til aftensmaden til f.eks. ovnbagte kartofler, en salat og en lækker dressing.

Fyldt kyllingebryst med flødeost og baconsvøb er så nemt at lave og det er altid et hit. Du kan bruge hvilken som helst slags pesto for at ændre smagen på fyldet.

Jeg elsker fyldt kyllingebryst. Det er så simpelt og alligevel bare altid et hit. Fyldt kyllingebryst kna også nydes kold dagen efter til en salat eller i tynde skiver i en sandwich eller på rugbrød.

Prøv også kyllingeroulade med flødeost.

Opskrift på fyldt kyllingebryst

Fyldt Kyllingebryst
Udskriv Pin Opskriften
4.91 fra 11 stemmer

Fyldt kyllingebryst

Kyllingebryst med flødeost, pesto og bacon.
Ret Fyldt Kyllingebryst
Køkken Dansk
Keyword Bacon, Flødeost, Kylling
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 40 minutter
Antal 6 personer

Ingredienser

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 210 grader varmluft.
  • Pres hvidløgene og hak persillen.
  • Rør flødeost med persille, hvidløg, pesto og salt og peber.
  • Skær kyllingebrysterne i 3 stykker hver og lav et dybt snit i dem alle, men uden at skære helt igennem – se evt. video længere nede i indlægget.
  • Fordel flødeostmikset på alle kyllingestykkerne og fyld de dybe snit godt op og også lidt ovenpå.
  • Drys med salt og peber.
  • Vikl en skive bacon rundt om dem alle og fordel dem på en bageplade med bagepapir.
  • Drys med salt og peber igen og så skal de i ovnen i cirka 20 minutter eller, indtil bacon har fået lidt farve.
  • Så er de klar til servering.
  • Velbekomme.

Noter

Kyllingestykkerne kan nydes kolde som varme og kan fint holde nogle dage på køl i lufttæt beholder.

Tips til opskriften

Kyllingestykkerne kan nydes kolde som varme og kan fint holde nogle dage på køl i lufttæt beholder. De er derfor også lækre i madpakken eller med på picnic.

Du kan også sagtens lave hele stykker kyllingebryst, hvis du ikke vil lave dem små, men det betyder længere tid i ovnen.

Hvad kan man servere til fyldt kyllingebryst?

De er lækre med f.eks. ovnbagte kartofler, salat og en lækker dressing. Vi kan også godt lide at servere fyldt kyllingebryst til f.eks. ovnbagte sprøde fritter, ris og en karrysauce eller f.eks. kogte aspargeskartofler, en kold persilledressing og en spidskålssalat.

Fyldt kyllingebryst er også godt egnet til buffetbordet – de vil forsvinde hurtigt! Så lav endelig nok til gæsterne. Her passer de godt sammen til det meste. F.eks. pastasalater, kartoffelsalater, rissalater, grønne salater, quinoasalater, hjemmelavede dressinger, pestoer, saucer, ovnbagte kartofler, grillede majskolber og meget andet.

Sådan laves kylling med flødeost

Fyldt Kyllingebryst
Fyldt kyllingebryst

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.