Stegt ribeye med bearnaise til er en himmelsk spise. Bøfferne er stegt i smør, timian og hvidløg og de er møre og lækre.
Jeg elsker kombinationen af steaks, hjemmelavet bearnaise og fritter. Denne opskrift indeholder lidt tips og tricks samt en how to video længere nede i indlægget. Prøv min hjemmelavet bearnaise sauce til.
Stegt Ribeye
Sådan gør du
- Se gerne noter og se også gerne min video længere nede i indlægget – hvor jeg viser og fortæller om tips og tricks til disse bøffer.
- Tag bøfferne ud fra køleskabet en halv time før de skal bruges – det er vigtigt at gøre dette.
- Når den halve time er gået, så tilføjes olie på en varm pande og bøfferne drysses med salt og peber.
- Steg bøfferne på hver side, indtil de har en god stegeskorpe.
- Skru så lidt ned for varmen og tilføj smør, hvidløg og timian og vip panden lidt, så det er nemt at få fat i det smeltede smør med en ske og komme ovenpå bøfferne hele tiden – se evt. min video længere nede.
- Mine bøffer fik 3-4 minutter på hver side inklusiv tiden med smør.
- Når bøfferne er ved at være der (husk de stiger lidt i kernetemperatur, når de hviler), så tages de af og lægges på en rist, så de kan hvile i nogle minutter uden at ligge i deres egne safter, så den lækre stegeskorpe bevares – hæld gerne smøret fra panden over bøfferne, så snart de tages af.
- Når de har hvilet i nogle minutter er de klar til servering.
- Velbekomme.
Noter
Stegt Ribeye
Stegetid afhænger rigtig meget af tykkelsen på bøfferne og hvordan du gerne vil have den stegt. Det kan være du ønsker rare, medium rare eller medium. Derfor er denne opskrift ikke en man skal følge slavisk, da der er flere ting der spiller ind. Jeg mærker altid på bøfferne undervejs og kan fornemme, når de er ved at være der.
Hvis du vil være helt sikker på perfekte bøffer – som du gerne vil have dem – så kan du stikke et stegetermometer i den ene og følge dens kernetemperatur – er bøfferne ikke lige tykke, så stik den i den tyndeste, så du ved den der er lidt tykkere skal have en smule længere tid.
Husk også at en bøf stiger nogle ekstra grader i kernetemperatur, når den tages af varmen og hviler, den skal derfor af lidt før den er perfekt indeni. Jeg vil gerne have min bøfs kernetemperatur på 55- max 57 grader, når den er færdig med at hvile.
Sådan steges ribeye
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.