Eclairs er en skøn lille kage eller dessert, som heldigvis er rigtig nem at lave. Jeg elsker mikset af vaniljecreme med mørk chokolade på toppen, men de kan fyldes med lige den creme du elsker og toppen kan pyntes som du ønsker.
Eclairs med vaniljecreme og chokolade ganache er klart min personlige favorit, men eclairs kan også fyldes med f.eks. vaniljecreme og marmelade eller en tyk frugtsirup. Disse eclairs kan også fyldes med f.eks. en lækker chokolademousse, bærmousse eller andet lækkert.
Prøv også profiteroles med vaniljeis.
Opskrift på eclairs
Eclairs
Ingredienser
Vaniljecreme
- 1 liter sødmælk
- 2 æggeblommer
- 120 g sukker
- 80 g maizena majsstivelse
- 2 spsk vaniljepasta eller vaniljeekstrakt eller kornene fra en fed god vaniljestang
Chokoladeganache
- 100 g mørk chokolade knapper eller grofthakket
- 125 ml fløde
Sådan gør du
- Kom alle ingredienser til vaniljecremen i en gryde og brug en piskeris til at røre med.
- Det hele skal op og koge – husk at røre godt.
- Når det bobler vil cremen tykne og lad cremen boble i cirka 30 sekunder før den tages af varmen.
- Kom cremen i en bøtte og kom film på – helt ned og røre cremen, så der ikke kommer skind på.
- Stil cremen på køl – den skal være helt afkølet før den bruges – den kan sagtens laves dagen før.
- Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn og kom bagepapir på 2 bageplader.
- Kom vand og smør i en gryde og når smør er smeltet og vand koger, så tilføjes mel.
- Rør det godt i og pas på varmen. Mikset skal varmes godt igennem, så det ikke smager af mel. Det skal have et par minutter uden at tage farve.
- Kom mikset i en skål og rør i det, indtil det er kølet lidt ned – se evt. video længere nede i indlægget.
- Jeg laver mikset i hånden – men det er endnu nemmere på røremaskine.
- Let pisk æggene sammen.
- Tilføj æg lidt ad gangen og rør godt, indtil dejen har den rette konsistens. Jeg brugte 6 æg (mine æg var meget små), så det kommer helt an på størrelsen af de æg du bruger. Se gerne video længere nede for konsistens.
- Kom mikset i en sprøjtepose med en valgfri tyl (den må dog ikke være for stor) og sprøjt cirka 12-14 lange stykker på cirka 10 cm i længde – se gerne video længere nede.
- Er der spids på nogle af dem, så kan du komme lidt vand på en finger og glatte toppen forsigtigt.
- Bag den første plade når den er klar – de skal bage i cirka 25 min eller, indtil de er gode gyldne – ovnen må ikke åbnes undervejs.
- Imens sprøjtes der flere på den anden bageplade.
- Når den første bageplade er færdig, så bages de andre. Lad dem alle køle af.
- Imens piskes vaniljecremen godt op og er der klumper der ikke kan piskes ud, så kør gerne vaniljecremen igennem en si.
- Kom vaniljecremen i en genanvendelig sprøjtepose med tyl med lang spids – har du ikke dette, så kan eclairs skæres op i siden, så der er plads til cremen.
- Sprøjt vaniljecreme i alle eclairs.
- Kom chokolade i en skål og varm fløden op, indtil den bobler.
- Så snart fløden koger, så hældes den over chokoladen og lad det stå i 1 minut.
- Rør det så sammen med et håndpiskeris, indtil chokoladen er opløst og du har en lækker ganache – se evt. video længere nede.
- Dyp alle eclairs i chokoladeganachen og så er de klar til servering.
- Velbekomme.
Noter
Tips til opskriften
De kan fint holde til dagen efter i lufttæt beholder på køl, men de er allerbedst nylavet så vandbakkelsesdejen er lidt sprød.
Jeg fylder dem med vaniljecreme, men de kan sagtens fyldes med andre cremer.
Sådan laves eclairs
Hvad kan man komme i eclairs?
Jeg elsker helt klassiske eclairs med vaniljecreme. Men de kan selvfølgelig fyldes med meget andet! Jeg er også vild med at fyldes dem med chokoladecreme eller en pisket ganache.
De kan også skæres op og nemmere fyldes med f.eks. skiveskåret bær og creme eller fløde. De kan også fyldes med ismasse – dog skal den være den lavet som parfait eller kondenseret mælkbase, da de er tykke når de ikke frosne. Så skal eclairs blot fryses ned, indtil isen har sat sig.
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.