Pho med kødboller smager så godt. Pho er vietnamesisk suppe, som er mild og lækker. Den serveres med brede risnudler, bønnespirer og andet lækkert.

Brede risnudler er det der bruges i pho, men de kan ind i mellem være lidt svære at opstøve, da ikke alle asiatiske supermarkeder har dem. De kan sagtens købes online. De er 1 cm brede og kaldes også XL risnudler. Jeg bruger mærket thai dancer og nudlerne hedder “rice stick”.

Prøv også pho med oksekød

Opskrift på pho med kødboller

Pho Med Kødboller
Udskriv Pin Opskriften
5 fra 4 stemmer

Pho med kødboller

Lækker vietnamesisk suppe med svinekødboller.
Antal 4 personer

Ingredienser

Suppen

Kødboller

Ekstra

Sådan gør du

  • I en tør gryde tilføjes korianderfrø, kanelstænger og stjerneanis og de skal steges og vendes, indtil de begynder at dufte.
  • Skær løg og ingefær i halve.
  • Fjern krydderierne fra gryden og tilføj nu lidt olie og steg løg og ingefær på begge sider, indtil de bliver godt mørke/sorte – se evt. video længere nede i indlægget.
  • Hæld herefter vand på, tilføj bouillonterninger og kom krydderierne i.
  • Lad suppen småsimre i 30 minutter.
  • Imens skæres der limebåde og forårsløg og chili snittes og nudlerne skal tilberedes.
  • Kom risnudlerne i kogende vand og tag gryden af varmen – lad dem trække, indtil de er færdige – cirka 10 minutter hvis det er de brede. Hæld herefter vandet fra.
  • Så til kødbollerne.
  • Hak forårsløg og hvidløg fint til kødbollerne.
  • Rør svinekød sejt med salt.
  • Rør forårsløg, hvidløg, sukker, maggi, fiskesauce og æg sammen til en fars og kom farsen i sprøjtepose.
  • Si suppen efter de 30 minutter og tilføj sukker, fiskesauce og smag til med godt med salt – husk at give ekstra salt, da nudler vil tage noget af smagen.
  • Kom suppen tilbage på blusset, men denne gang skal den ikke længere simre. Den skal kun lige nærme sig kogepunktet, men uden at koge.
  • Klip et hul i sprøjteposen og tryk farsen ud og klip små kødboller ned i vandet – se evt. video længere nede.
  • De skal kun have et par minutter og så er suppen med kødbollerne klar.
  • Kom risnudler i skålene og fordel suppen over sammen med bønnespirer, chili, forårsløg og koriander og pres lidt limesaft over.
  • Velbekomme.

Noter

Suppen kan fint holde nogle dage på køl i lufttæt beholder, men uden nudler.

Tips til opskriften

Suppen kan fint holde nogle dage på køl i lufttæt beholder, men uden nudler. Så opbevar nudlerne ved siden af eller lav nye, når resterne skal spises.

Kødbollerne er meget løse, fordi de laves med sprøjtepose. De kan også sagtens formes i hånden, hvis der ønskes mere faste kødboller.

Sådan laver jeg pho med kødboller

Pho Med Kødboller

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.