Agurkeruller er den perfekte lille sommersalat. Den kan både bruges som tilbehør til maden eller som en lille ret i sig selv. F.eks. som en lille forret med lidt godt brød til.
Du kan også byde dine gæster velkommen med disse forfriskende agurkeruller, hvis de serveres uden salaten i bunden. Disse delikate ruller forener saftige agurker med en fyldig og cremet smag, der skaber en perfekt start på enhver begivenhed. Agurkeruller er den ideelle tapas eller forret – som forret passer hele opskriften rigtig godt med salaten i bunden og lidt brød til.
Jeg synes, at agurkerullerne eller agurkesalaten er rigtig godt egnet som tilbehør til f.eks. frikadeller, grillet kød, kylling, lam og faktisk også fisk. Så den er god til rigtig meget.
Prøv også nudelsalat med agurker
Sådan laver jeg agurkeruller
Agurkeruller
Ingredienser
- 3 agurker
- 200 g flødeost naturel
- 1 dl creme fraiche 18%
- 1 lille rødløg
- 1 bdt persille
- 1 bdt purløg
- 1 øko citron
- 210 g prosciutto
- 100 g feldsalat
- 2 spsk olie
- 2 tsk sød sennep jeg bruger French's
- salt
- peber
- 100 g solsikkekerner
- karse eller anden frisk urt
Sådan gør du
- Se gerne min nemme how to video længere nede.
- Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande.
- Læg alle prosciuttoskiverne ovenpå hinanden og del dem på langs, så hvert stykke nu er i to lange stykker.
- Hak rødløg, purløg og persille meget fint.
- Rør flødeost, creme fraiche, rødløg, purløg og persille sammen og smag mikset til med salt, peber og citronskal for at give det lidt syre.
- Med en skræller skæres/skrælles agurkerne i lange tynde strimler og de bedste udvælges (cirka 30 stk).
- Læg nogle af agurkestrimlerne ud og dup med køkkenrulle.
- Kom en prosciuotto skive på hver strimmel agurk og smør med lidt af flødeostmikset.
- Rul dem stramt og gentag herefter med de andre skiver agurker – indtil alt skinke og flødeost er brugt.
- I en lille skål røres olie med 2 tsk citronsaft, 2 tsk sød sennep og lidt salt og peber og vend dressingen sammen med feldsalaten.
- I en eller to skåle fordeles feldsalaten og agurkerullerne kommes ovenpå og drysses med solsikkekerner.
- Pynt gerne med friske urter – f.eks. karse.
- Velbekomme.
Noter
Tips til opskriften
Salaten kan også fint nydes dagen efter.
Sådan laver jeg agurkeruller
Hvad kan man servere til agurkeruller?
For eksempel kan du servere agurkeruller sammen med grillede kyllingestykker, hvor den sprøde agurk og cremede fyld passer godt sammen med kylingen. En lækker laksetartar kan også være en ideel følgesvend til agurkerullerne, da den friske smag af agurkerne balancerer laksens smagfulde karakter på en fornøjelig måde – og så passer fisk faktisk godt sammen med skinken.
Agurkerullerne passer også perfekt ind i en tapas-platter, hvor de kan ledsage andre småretter som oliven, spanske pølser og oste, hvilket skaber en alsidig og indbydende spiseoplevelse – så skal rullerne blot serveres uden salatbunden.
Hvis du ønsker at tilføje en knasende tekstur, kan du servere agurkeruller sammen med crostini, små stykker ristet brød, som kan toppes med forskellige spreads eller toppings.
Du kan faktisk også bruge disse agurkeruller sammen med salaten i bunden i en lækker sandwich, så har du et hit!
Endelig kan agurkeruller også være en del af en sushiplatte, hvor de tilføjer et frisk pust til alt sushi med ris.
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Kan man lave dem dagen før? 🙂
Ja – men de vil afgive lidt væske. Så opbevar dem i en lufttæt beholder alene uden det de serveres på (-: