Rabarber mojito er en perfekt sommerdrink. Den er god som velkomstdrink eller bare en generel lækker hyggedrink, når det skal være lidt ekstra godt.
Jeg elsker den med en god sjat rom, men du kan sagtens komme lidt mindre i, hvis smagen af rabarber skal træde endnu mere frem.
Prøv også ananas mojito
Opskrift på rabarber mojito
Rabarber mojito
Ingredienser
- 1 lime + lidt limeskiver til servering
- 10-15 mynteblade er de store er 10 fint og er de små så 15 – brug også gerne myntestilke med blade til servering i glasset
- ½ tsk sukker
- 6 cl hvid rom ønskes knap så stærk romsmag, så nøjes med 4 eller 5 cl
- 5 cl rabarbersirup jeg brugte den fra shake it
- ca. 1 dl danskvand
- masser af isteringer
Sådan gør du
- Skær lime i mindre både og kom i et glas sammen med mynteblade* og sukker. Mos det hele sammen med en mudler*.
- Kom rom og sirup i og låg på og ryst mikset godt.
- I et glas kommes isterninger, limeskiver og ekstra myntestilke i og drinksmikset kommes i igennem en si og toppes med danskvand.
- Velbekomme.
Noter
Tips til opskrift
*Har du ikke en mudler til at knuse mikset, så brug bagenden af en kagerulle eller andet, men så anbefaler jeg er klippe mynte i små stykker, så den aroma nemmere kommer ud.
Start evt. med at smagen din mojito til med 4 cl hvid rom og så kan der altid tilføjes ekstra. Den er noget mildere med 4 cl end 6 cl.
Jeg sier altid hele mikset, fordi jeg næsten altid får mynte i mellem tænderne, hvis jeg ikke gør. Du kan dog saftens komme hele det knuste mix i din mango mojito.
Hvordan pynter jeg et glas mojito?
At pynte en mojito kan give drinken lige det eksta – f.eks. til sjove anledninger i form af temafester eller til sommerfesten eller nytår. Der er flere kreative måder at dekorere din mojito på og gøre den mere indbydende. Først og fremmest så tilføjer jeg altid ekstra mynteblade i min drink – helst hele, så jeg ikke ender med at suge stykkerne op.
For en mere festlig udseende – f.eks. til en sommerfest kan du placere farverige cocktailparasoller ved siden af sugerøret eller stikke dem ned i drinken.
Du kan også droppe isterninge og fryse f.eks. stykker af rabarber eller andre frugter eller bær og bruge i din drink i stedet for.
For en interessant smagskontrast kan du dyppe kanten af glasset i en lille tallerken med vand eller limejuice og derefter i sukker – evt. meget lidt cayenne i – haps.
Hvis du ønsker en mere rustik og dekorativ pynt, kan du prøve at tilføje en tørret citron- eller lime-skive på toppen af din drink – det kan laves ved at tørre skiver af citrusfrugter i ovnen eller i en dehydrator og så kan de gemmes længe i en lufttæt beholder.
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.