Dobbelt dip er en dip bestående af to elementer. En hjemmelavet parmesanmayo og en hjemmelavet pesto. Dippen er særligt god som dip, men den kan faktisk også smøres i en sandwich, pitabrød eller andet lækkert.

Jeg elsker denne her dip til sprøde fritter, men den er også god til f.eks. små bagte kartofler, toppet på bagekartofler, til rösti og meget andet.

Prøv den også med tomatpesto.

Opskrift på dobbelt dip

Dobbelt dip
Udskriv Pin Opskriften
No ratings yet

Dobbelt dip

En skøn dip, som jeg kalder for dobbelt dip. Bunden består af parmesanmayonnaise og toppen består af en pesto (jeg har lavet med persille, men hvilken som helst pesto kan bruges). Virkelig god dip til fritter, ovnbagte kartofler eller bare lækkert brød. Er opskriften til tapasbordet, så er det 10-12 personer. Er dippen til aftensmaden så 7-8 personer.
Ret Dip
Køkken Fusion
Keyword Mayonnaise, Pesto
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Samlet tid 15 minutter
Antal 8 personer

Ingredienser

Parmesanmayonnaise

Pesto

Sådan gør du

  • Kom et helt æg i et højt smalt glas som passer til en stavblender – er beholderen for bred vil mayonnaisen ikke samle sig – se evt. video længere nede i indlægget.
  • Drys salt over selve æggeblommen. Tilføj sød sennep og essens i. Hæld forsigtigt olien i glasset.
  • Kom stavblenderen forsigtigt ned i bunden og blend i et par sekunder og begynd herefter at bevæge stavblenderen op ad. Efter 10-15 sekunder har du en lækker tyk mayonnaise.
  • Skær parmesan i mindre stykker og kom det hele i glasset sammen med hvidløgsfed og lidt citronsaft.
  • Kør, indtil det hele er blendet godt ind i mayonnaisen.
  • Smag mayonnaisen til med evt. mere salt og citronsaft.
  • Til pestoen kommes alt i en minihakker og køres, indtil det er en lækker pesto. Smag den godt til med salt og citronsaft.
  • Kom mayonnaisen i en skål og top med pesto – du bestemmer selv hvor meget pesto, men jeg anbefaler mindst halvdelen af pestoen.
  • Velbekomme.

Noter

Både mayonnaise og pesto kan holde nogle dage i køleskabet i lufttæt beholder, så begge dele kan fint forberedes i god tid.

Tips til opskriften

Du bestemmer selv hvor meget af pestoen, som der ønskes ovenpå mayonnaisen. Men jeg anbefaler i hvert fald halvdelen.

Hvad kan man servere til dip?

I dag servere jeg bare lækre sprøde pommes frites til min dobbelt dip, men den er også god til at dyppe f.eks. stegte tigerrejer i, grøntsagsstænger, brødstænger, salte kiksestænger, sprøde friterede stykker fisk, nuggets, bagt blomkål eller broccoli, løgringe og meget andet.

Du kan faktisk også bruge denne pestodip i en sandwich – den er perfekt brugt som smørrelse i sammen med lækkert pålæg og salat.

Sådan laver jeg dobbelt dip

Dobbelt dip

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest