Grove bagels er perfekte til brunchbordet og til madpakken – da brødene er supergode som sandwichbrød. Jeg elsker en nybagt bagel.
Bagels er ikke bare bagt brød. De skal først koges, som giver dem deres velkendte seje skorpe og herefter bages de. Droppes honningen og udskiftes med f.eks. almindelig sukker eller lys sirup, så er disse veganske, da de laves helt uden æg.
Prøv også almindelige lækre bagels eller bagels med chili og ost
Opskrift på grove bagels
Grove Bagels
Ingredienser
Sådan gør du
- Smulr gær i en røreskål og tilføj den lunkne vand.
- Lad mikset stå i et par minutter og tilføj så salt og honning og rør, indtil alt gær er opløst.
- Tilføj nu begge typer mel og lad nu røremaskinen røre dejen i 7-10 minutter – virker dejen lidt for klisteret, så tilføj en smule ekstra matinobamel.
- Lad dejen hæve i 1 time med viskestykke over skålen.
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft og gør 2 bageplader klar med bagepapir og drys godt med sesam på.
- Sæt en stor gryde vand til at koge, så vandet er klar. Kom lidt mel ud på bordet og ælt dejen lidt – del dejen op i 12 portioner.
- Form de 12 portioner til boller og kom lidt mel på en tommelfinger og stik igennem midten på en bolle, så du kan udvide det hul du lige har lavet – se gerne video længere nede i indlægget.
- Lav hullet stort (cirka 5-7 cm) – da det vil skrumpe allerede når dejen bliver lagt på madpapiret
- Når hullet er udvidet, så lægges den på et stykke madpapir (eller klippet bagepapir) og det hele gentages med de 11 andre portioner.
- De formede bagels skal hver især hæve i 10-15 minutter på bordet, så når den sidste er formet kan du begynde at koge de første der blev formet. Jeg koger 2 bagels ad gangen – husk de hæver i vandet.
- De får 1½ minut på hver side og flyttes herefter over på en bageplade. Drys dem så godt med sesamfrø på toppen – så de ender med sesamfrø i top og bund.
- Gentag processen med at koge bagels og så snart den første plade er fuld, så skal de kogte bagels bage i cirka 24-28 minutter eller, indtil de er rigtig gode gyldne (tjek bunden – den skal have fået en smule farve på alle bagels) – Se evt. video længere nede i indlægget.
- Imens den første plade bager, så koges de sidste bagels og fordeles på den sidste plade.
- Når de første bagels er bagt, så sættes den sidste plade i ovnen og de sidste bagels bages.
- Når de alle er bagt, så er de klar til servering. Velbekomme.
Noter
Tips til opskrift
Disse bagels er frysevenlig og skal blot tø op og kan så lunes i ovnen, airfryer eller på en brødrister før servering.
I stedet for sesamfrø om bagels kan de sagtens laves uden noget eller laves med f.eks. græskarkerner, solsikkekerner eller birkes.
Der vil være en del sesam tilovers på bagepladen – mange vil være flotte gyldne og nogle vil være lidt for mørke. Du kan sagtens gemme de flotte gyldne og bruge ovenpå en salat og andre lækkerier.
Hvad kan man servere til grove bagels?
Lige når disse bagels er bagt, så nyder jeg gerne en lun en med tandsmør. Men efter de er frosset ned, så elsker vi at bruge grove bagels til morgenmad, brunchbordet og til en god sandwich i madpakken. De er derfor gode med f.eks. ost og/eller pålæg.
En kombination som laks, flødeost, dild og rødløg er også altid et hit.
Sådan laver jeg hjemmelavede bagels
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Sindssyge lækre Bagels, overrasket at de var rimelig nemme at lave, god video. Det lyder omfattende og tidskrævende at lave Bagels, men jeg synes faktisk ikke det tog meget længere end anden gærdej👌😋
Det er jeg simpelthen så glad for at høre, Lisa! Tusind tak. Og mange tak for stjernerne. Det varmer!