Brødbåde med kødsauce eller fyldt brød med kødsauce og ost smager så godt! Det er den perfekte aftensmadsret for hele familien, som ingen tid tager at lave.

Denne ret med kødsauce tager under 40 minutter at bikse sammen og meget af tiden er i ovnen, så der kan laves en let og lækker salat i den tid. Aftensmadsretten passer rigtig godt sammen med en skøn salat.

Jeg elsker mad med kødsauce, så gå endelig på opdagelse!

Prøv f.eks. butterdejspakker med kødsauce eller fladbrød fyldt med kødsauce eller pizza med kødsauce

Brødbåde med kødsauce
Udskriv Pin Opskriften
4.67 fra 3 stemmer

Brødbåde med kødsauce

Opskrift på brødbåde fyldt kødsauce og ost.
Ret Brødbåde, Kødsauce
Køkken Fusion
Keyword Brød, Kødsauce
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 35 minutter
Antal 6 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 peberfrugt
  • 500 g hakket oksekød
  • olie
  • salt
  • peber
  • 3 spsk koncentreret tomatpuré også kaldet tomatpasta
  • 2 dl passata det er blendede flået tomater, som købes på flaske eller karton i alle supermarkeder
  • 2 tsk oregano
  • 2 tsk basilikum
  • 100 g majs
  • 2 ciabattabrød eller anden form for brød jeg brugte brede ciabatta fra bake off afdelingen i min lokale Lidl.
  • 200 g flødehavarti
  • 30 g parmesan

Hvidløgssmør

Sådan gør du

  • Hak løg, peberfrugt og hvidløg.
  • I en gryde steges løg, peberfrugt, hvidløg og oksekød med lidt olie samt salt og peber.
  • Når kødet er ved at være færdigt, så steges tomatpurén med.
  • Så i med passata, oregano og basilikum og lad mikset komme op og boble. Smag så til med salt og peber.
  • Tag gryden af varmen og vend majs i.
  • Tænd ovnen på 180 varmluft og lav nogle store huller i toppen af brødene – så skal brødene udhules fra toppen og så meget af "fyldet" skal fjernes, men uden at der går hul på brødet.
  • Bag brødene i ovnen i 5 minutter og imens skæres flødehavarti i skiver og persille hakkes.
  • Tag brødene ud af ovnen.
  • Kom smør i en lille gryde og riv 3 fed hvidløg i. Varm det hele sammen og når alt smør er smeltet, så slukkes der for varmen og salt tilføjes og persille vendes i.
  • Fordel kødsauce i brødene – er der kødsauce tilovers så kan den spises eller gemmes (den er også frysevenlig).
  • Riv parmesan over brødene, top med flødehavarti og pensl brødene med hvidløgssmør langs kanten.
  • Bag brødene i 8-10 minutter, eller indtil de er gyldne. Så er de klar til servering. Velbekomme.

Noter

De færdige brød er også frysevenlige.

Tips til opskrift på brød med kødsauce

De færdige brød med kødsovs kan fryses ned og de kan også fint holde sig nogle dage i køleskabet. Når de skal spises, så ska de blot lunes i ovnen eller i en airfryer, indtil de er varmet igennem og sprøde udenpå. Skal de varmes fra frost – så lad dem tø helt op først.

Servér brødene med kødsauce sammen med en god salat til – det passer rigtig godt til.

Brødbåde med kødsauce

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.

Relaterede indlæg

Juletærte

Juletærte

Juletærte er en lækker tærte til både aftensmad, frokost eller en del af julefrokostbordet. Juletærten er lavet med farsen fra julemedister, champignon, bacon og julekrydderier. I stedet for medister, så kan der også bruges frikadellefars eller fars fra ferske pølser….

Flødekartofler i bradepande

Flødekartofler i bradepande

Flødekartofler i bradepande er en nem måde at lave flødekartofler til mange. Mit tip er bearnaiseessens i saucen – der er ikke nok i til at det smager af bearnaise, MEN det giver en let og frisk syre til saucen og en helt fantastisk smag, så det kan kun anbefales. Du…

Filodejspakker

Filodejspakker

Filodejspakker foldet med lækkert fyld er en nem opskrift på aftensmad eller frokost. Du kan komme lige det i, som du har lyst til. Jeg kommer selv ost, spinat, rødløg, lidt kød og andet godt i. Pakkerne med filodej steges så sprøde på panden, så osten indeni smelter…