Vaniljebudding er den perfekte dessert, når det skal være hurtigt. Den kræver noget køletid, men du skal kun bruge 10 minutter af din egen tid på alt lave desserten og den kan nemt laves nogle dage i forvejen.
Vaniljebuddingopskriften er lavet med hvid chokolade, som er med til at gøre buddingen cremet og lækker og hvid chokolade og vanilje passer så godt sammen. Pynt buddingen med alverdens lækre bær – gerne fra haven, hvis det er sæson til det.
Fordi buddingen er lavet med hvid chokolade, så kan den laves helt uden æg.
Prøv også chokoladebudding og chokoladebudding ispinde.
Vaniljebudding
Ingredienser
- 400 ml sødmælk
- 400 ml fløde
- 200 g hvid chokolade
- 5 spsk sukker
- 2½ spsk majsstivelse
- 2 spsk vaniljeekstrakt eller kornene fra 2 vaniljestænger
- 1 kg jordbær til servering
Sådan gør du
- Kom sødmælk, fløde, hvid chokolade, sukker, majsstivelse og vanilje i en gryde.
- Varm mikset op under konstant omrøring og så snart mikset bobler, så skru lidt ned, men lad mikset blive ved med at boble. Det skal boble under omrøring i 1-2 minutter.
- Hæld mikset i en skål igennem en si. Dæk buddingmikset med film – filmen skal røre buddingen. Kom buddingen på køl i minimum 4 timer.
- Så er den klar til servering sammen med friske jordbær. Velbekomme.
Tips til vaniljebudding opskrift
Vaniljebuddingen kan fint holde sig 3-4 dage i køleskabet og kan serveres sammen med alverdens frugter og bær – den smager rigtig godt sammen med f.eks. lækre jordbær.
Buddingen kan også fryses i isforme, så du har lækre fudgesicles.
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest.
Relaterede indlæg
Butterdejskage med marcipan og chokolade
Butterdejskage med marcipan og chokolade er en virkelig nem og lækker kage, som de fleste vil elske! Jeg pynter med lidt nødder og flormelis, men du kan også undlade nødderne og pynte kanten med f.eks. glasur før servering. Kagen her tager ikke lang tid at bikse…
Baileys-is med romkaramel og knas
Baileys-is med romkaramel og knas smager bare SÅ godt. En is som gæsterne vil elske og så kræver den ingen ismaskine! Baileys er med til at gøre isen ekstra cremet og karamellen med en let romsmag passer så godt sammen med. Jeg kan godt lide at tilføje lidt knas til…
Æbleskive issandwiches
Æbleskive issandwiches med hjemmelavet kirsebæris er en lækker lille hapser i den søde juletid. De er rigtig nemme at lave og kan også fyldes med anden is – din favorit is! Nogle ekstra tips kunne være at rulle de lune æbleskiver i kanelsukker, eller riste nogle…