Spicy nudler med oksekød er en hurtig og lækker ret til hverdagen eller weekenden. På under en halv time, så har du en god nudelret med et lille kick.
Jeg bruger gochujang, som er en koreansk chilipasta. Kan du ikke finde gochujang, så kan andre chilipastaer eller min hjemmelavede chiliolie også bruges – smagen på retten vil dog ikke blive den samme. Hvis du bruger min hjemmelavede chiliolie, så skal der bruges 1½-3 spsk olie alt efter ønskede styrke på retten. Bruges anden købt chilipasta, så prøv dig frem med mængde.
Retten her med nudler og oksekød kan serveres sammen med f.eks. forårsruller og/eller en sprød salat.
Prøv også nogle af mine andre nudelretter her.
Opskrift på spicy nudler med oksekød
Spicy nudler med oksekød
Ingredienser
- 350 g ægnudler
- 1 løg
- 3 fed hvidløg
- 2 cm ingefær
- 500 g hakket oksekød
- olie
- 1½ spsk gochujang koreansk chilipasta – købes i asiatiske supermarkeder eller online
- 4-5 spsk soya
- 1 spsk sort soya VALGFRIT – i denne ret bruger jeg det primært for at give retten en lidt mørkere farve. Jeg bruger orange label fra healthy boy brand
- ½ grøntsagsbouillonterning
- 2 dl vand
- 1½ spsk majsstivelse
- 50 g ristede og saltede peanuts til servering
- persille til servering
Sådan gør du
- Kog nudlerne efter pakkens anvisning.
- Hak løg og hvidløg. Riv ingefæren på den fine side af rivejernet.
- Steg løg, hvidløg, ingefær og oksekød sammen med lidt olie.
- Steg så gochujang og bouillonterning med – er du ikke til mad med for meget spark, så start med 1 spsk gochujang.
- Kom soya, sort soya og vand i. Lad mikset komme op og simre.
- Imens du venter på at mikset simre, så røres majsstivelse med lidt vand, så majsstivelsen opløses helt.
- Når mikset simrer, så røres majsstivelsen i. Smag saucen til, hvis den mangler salt, så tilføjes lidt mere soya.
- Vend nudlerne i og servér sammen med hakkede peanuts og persille. Velbekomme.
Noter
Tips til opskriften
Nudelretten kan fint holde sig nogle dage på køl og blot lunes i mikroovnen før servering. Vent dog med at komme peanuts pg persille på til servering.
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest.
Relaterede Indlæg
Sprøde farsruller med dumplingfyld
Sprøde farsruller med dumplingfyld tager ingen tid at lave! Du kan lave masser af farsruller på ingen tid med denne opskrift, da de ikke rigtig skal foldes. Farsruller rulles og skæres ud. Du skal ikke være bekymret over de åbne ender, da der ikke kommer til at sidde…
Hoisin dumplings og nudler
Hoisin dumplings og nudler med grøntsager er en lækker og nem hverdagsret for hele familien. Retten tager ingen tid at bikse sammen, da den er lavet med købte dumplings. Den smager så skønt! Den kan nemt laves vegetarisk med vegetariske dumplings og evt. ekstra…
Rispapirspakker med rejer
Rispapirspakker med rejer smager skønt! Rispapir foldes med ris, sprøde rejer, chilimayo, agurk og gulerødder og det er bare et hit. Pakkerne steges på panden, så rispapiret bliver sprødt. Servér sammen med soya og ekstra chilimayo – haps. Du kan skifte rejer ud i…
Dejlig opskrift. Tak 😉