Skønne og nemme kanelsnegle.

Så begav jeg mig ud i min egen opskrift på lækre kanelsnegle, mums, de blev godt nok lækre! og de er super hurtige at lave, og perfekte til en kop kaffe eller te med en veninde eller ven.

12-14 stk

Opskrift:
25 g gær
475 g hvedemel
60 g sukker
1 tsk vaniljesukker
100 g smør blødt (saltet)
2½ dl mælk (varmes op til 35 grader cirka)

Fyld:
75 g sukker
2½ tsk kanel
60 smør blødt

og 1 æg let pisket til pensling af toppen

Fremgangsmåde:
Få gæret smuldret og bland det med lidt af den lune mælk. Når det er blandet godt sammen og der ikke er flere klumper, så kan du tilsætte resten af mælk. Så skal smøret i, og det skal blandes igen til der ikke er nogle klumper. Nu tilsætter du vaniljesukker og sukker og røre godt rundt. Derefter skal melet blandes i lidt efter lidt, og til sidst har du en god portion dej! den skal hæve tildækket i 30 minutter.

I mens dejen hæver kan du lave fyldet.

Bland smør, kanel og sukker sammen.

Når dejen har hævet i 30 minutter så tænder du ovnen på 180 grader varm luft.

Rul dejen ud og begynd at putte fyldet på, jeg brugte en dejskraber da det virkede som den nemmeste metode. Så skal dejen rulles op. Skær så 1½-2 cm tykke skiver. Op på en bageblade med dem, og pensel med lidt æg på toppen af dem alle. Så ind i ovnen i 15-20 minutter.

Så skulle der gerne være 12-14 kanelsnegle klar til spisning! server evt med lidt glasur på toppen! mums

Velbekomme! 

 

IMG_7944 IMG_7948