Foto: TV3 Der laves vaniljeis med nitrogen! Indlægget her handler om dag 2 i den indledende uge. Vi er 6 tilbage og i aftenens afsnit skulle vi sige farvel til endnu en deltager. Det spidser til og presset begynder rigtig at kunne mærkes.
Alle billeder tilhører TV3 🙂
I går sagde vi farvel til Michael. Jeg havde det ikke så godt med min præsentation den første dag, men vi skulle samtidig alle sammen lige lære køkkenet og studiet at kende, vide hvor tingene kunne findes og hvor hurtigt tiden faktisk går, når der er en masse man skal nå. Det er svært at planlægge en ret i MasterChef, hvis man ikke ved præcis hvor lang tid man skal bruge på hvert element. Man tager den lidt på gefühl og det betød desværre også at jeg ikke havde nok tid til at gøre mine fritter helt sprøde og anrette min mos, som jeg gerne ville.
Jeg er taknemmelig for at Louise og jeg arbejdede så godt sammen i runde to og det gav os en sejr. Men at gå videre på en ret, som egentlig ikke var en ret ifølge dommerne, det var lidt svært at være glad for sin præsentation.
Jeg sagde derfor til mig selv før vi skulle ind ad den gule dør på 2. dagen at jeg bare måtte give den gas i dag, måske tage nogle chancer?
I første runde i MasterChef køkkenet i dag, der skulle vi i hold og det passede mig egentlig ganske fint. Det gik godt i går, så det gør det forhåbentlig også i dag. Jeg kommer på hold med Stine, hvilket passede mig rigtig godt fordi vi begge to er super glade for at lave desserter. Så vi håbede virkelig på en udfordring, hvor vi kunne lave en dessert.
Det viste sig så at blive lidt af en udfording! Lav en ret ud af de ingredienser, som dommerne havde brugt til en bolognese…. Øhm Stine? Hvordan kan vi lave en dessert ud af det her? Vi valgte dog at give det et forsøg. Man kunne jo ikke ryge ud i første runde, så hvorfor ikke prøve! Så måtte det briste eller bære!
Jeg kunne se der var æg, smør og mel på bordet og vi havde citron og sukker i køkkenet. Så jeg tænkte vi måske kunne lave en brændt marengs med noget citronskal i og sprøde tuilles i ovnen. Dertil blev vi enige om at karamelisere nogle gulerødder, bage nogle tomater til de blev søde og riste lidt af fedtet og kødet fra en kotelet (så det blev som bacon – bacon og søde sager går virkelig godt sammen! Jeg har forresten opskriften på en baconis i min dessert e-bog, som du kan finde HER).
Stine og jeg arbejdede rigtig godt sammen! Det kørte derud af og vi var helt enige i hinandens planer og det gik som smurt. Vi var dog stadig i tvivl om vores ret ville være godt nok, men vi håbede at få lidt point for at gå en helt anden vej end de andre.
Vores anretning gik okay, desværre var jeg for for langsom med vores tuilles, så da nummer 2 skulle bukkes så knækkede den, fordi den var blevet for kold.
Da dommerne skulle smage, så synes de ikke vi havde integreret ingredienserne fra spaghetti bolognese nok i vores ret. Det havde de nok ret i. Vi kunne f.eks. have kommet bacon i vores tuilles dej, men da ingen af os havde prøvet at lave tuilles før (jeg havde blot læst en opskrift inden) så turde vi ikke begynde at eksperimentere med sådan noget. Det betød desværre at vores ret ikke var god nok og vi røg derfor i eliminering, æv. Men det var fedt at få lov til at lave en dessert med Stine og samtidig virkelig at tage en chance!
Jeg havde ingen anelse om, hvad vi kunne komme ud for i eliminering. Dommerne fortæller af vi får besøge af nogle damer og herefter nævnes der nogle navne. Jeg aner ikke hvad de taler om, men Stine begynder at hviske “æbler og pærer… æbler og pærer!” Hun virkede ret glad hvorimod mit smil stivnede, da Stine sagde det… Jeg er ikke fan af bagt frugt. Hverken i det søde eller det salte køkken, så det ville blive en kæmpe udfordring.
Stine havde ret! Æbler og pærer! Vi må vælge hvilken af de to vi gerne vil arbejde med og vi vælger alle æbler. Jeg vælger at satse lidt. Jeg ved at jeg får travlt, men jeg er nødt til at prøve! Jeg besluttede derfor at lave en let butterdejstærte med skiver af æbler og lidt sukker, bagte æblestykker med rørsukker, vanilje og citron og en vaniljeis lavet på fyldende nitrogen. 45 minutter! Der var rigtig meget jeg skulle nå på den tid! Skulle jeg ryge ud i dag, så måtte jeg bare nå at prøve nitrogen!
Jeg skynder mig alt hvad jeg kan i køkkenet! Først da der er 15 minutter tilbage er mine bagte æblestykker færdige og så kan jeg skrue op og få tærten ind, men det er da også lige sent nok synes jeg. Jeg mangler også stadigvæk at få min legerede vaniljeis frosset med nitrogen. Du finder forresten opskriften på min vaniljeis fra programmet lige HER.
I de sidste 60 sekunder tager jeg min tærte ud af ovnen og selve butterdejen ser rigtig flot bagt ud, så jeg er virkelig glad! Jeg nåede det hele, pyha! Og jeg må nok sige at det virkelig er sjovt at lege med flydende nitrogen! Men min anretning og præsentation afhang stadig af at jeg kunne lave en flot quenelle foran dommerne, så jeg var meget nervøs, da vi skulle stå foran dommerne.
Min quenelle bliver heldigvis rigtig fin og jeg er meget tilfreds! Mielcke starter ud med “der er en ting der irriterer mig grænseløst” og jeg får virkelig en klump i halsen! Pyha, skal jeg bare gå nu? Det var heldigvis blot, at han ville ønske, at jeg havde lagt de bagte æbler på selve tærten i stedet for ved siden af og det forstår jeg godt. Min ret havde været perfekt, hvis jeg havde lagt de bagte æbler ovenpå. Undskyld mig, men kaldte mielcke lige min dessert tæt på perfekt? Hold nu op, jeg hoppede og dansede indeni. Og en perfekt quenelle sagde han! Wuhu! Castberg siger der ikke er et øje tørt og syren, sødme, sprødheden og vaniljeisen, det hele passer bare sammen. Jeg er så glad og føler mig lettet!
Jeg vandt heldigvis runden og det betyder endnu en dag i køkkenet i morgen! Jeg cyklede virkelig glad hjem. Sikke en ros at få på 2. dagen i MasterChef. Jeg er derfor på skærmen igen i morgen! Juhuuuu!
Jeg håber, at I hepper med derhjemme igen i morgen i hvert fald! På min instagram deler jeg masser af billeder, videoer og stories, så hop gerne ind og følg med der.
Kunne du lide indlægget her, så kan du læse mine andre indlæg om MasterChef lige HER.