Kæmpe butterdejssnegl fyldt med flødeost, persille og hvidløg. Den er sprød og lækker og egner sig super godt som en let og nem forret med en frisk salat til.
Amen for hulan Julia… Får du aldrig nok af butterdej? Det er et stort rungende NEJ! Jeg ELSKER butterdej og det ved jeg også at mange andre gør, juhuuu! Butterdej kan bruges til meget også andet en blot salte retter, som denne butterdejssnegl. Du kan finde alle mine opskrift med butterdej lige HER.
Jeg er vild med mikset af flødeost, persille og hvidløg!
Tips til denne butterdejssnegl
I stedet for birkes, så kan du lave toppen være uden noget eller bruge sesam eller måske tørrede krydderier på toppen.
Den er frysevenlig, så den kan nemt laves lang tid i forvejen, fryses ned og tøes op, når den skal bruges til gæster og så lige lune den i ovnen.
Jeg anbefaler, at servere den som en forret med lidt frisk salat og måske en kold dressing til. Den er et hit i stedet for den normale skinkestang.
Du kan dog nemt tilføje skinkestrimler til osteblandingen, hvis det ønskes.
Jeg anbefaler, at lave denne butterdejssnegl, når man ikke skal nogen steder den næste dag. Den giver en ret lækker ånde!
Butterdejssnegl Med Flødeost Og Hvidløg
Ingredienser
- 2 plader fersk butterdej (250-275 g per pakke alt efter hvilket mærke)
- 300 g flødeost neutral
- 1 bundt frisk persille
- 1 fed hvidløg
- Salt og peber
- 1 letpisket æg
- Blå birkes
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft og find en springform der er 24-26 cm i diameter.
- Hak persillen og knus hvidløget.
- Rør flødeost, persille, hvidløg, salt og peber sammen.
- Kom det hele i en sprøjtepose.
- Rul de to butterdejsplader ud og skær begge plader i 4 lange stykker på den på den lange led.
- Klip hul i posen og sprøjt en lang stribe i midten af hvert stykke og luk herefter stykkerne, så flødeosten er inde i butterdej. Gentag dette med resten af butterdejen og flødeosten. En plade butterdej giver 4 sammenfoldet stykker. Så du har 8 sammenfoldet stykker til sidst.
- Kom et stykke langs kanten i springformen og børst med æg, kom derefter et nyt stykke langs kanten og børst igen med æg. Det er meningen at disse stykker i sidste ende skulle munde ud som en kæmpe snegl i springformen. Når du begynder at nå til midten og du kan se det kun kræver et mindre stykke af et stykke, så skæres stykket blot til, så den kan lægges i sneglen. Det er ikke sikkert du skal bruge alle stykkerne.
- Drys toppen med birkes og så skal sneglen i ovnen i ca. 45 minutter eller indtil flot gylden - Det er vigtigt, at den får nok.
- Den er nu klar til servering.
- Velbekomme.
Noter
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!