Aioli smager fantastisk og man kan nemt selv styre styrken af hvidløg, så den passer til enhver smag. Medbring hjemmelavet aioli til grillaften og de andre vil elske dig for det! Ønsker man ikke dressing i sin grillet burger, så er aioli virkelig lækkert i stedet for.
Da jeg var på ferie med min mor i marts, så spiste vi ofte sandwiches med aioli, kylling og salat og her fik jeg virkelig øjnene op for hvidløgsmayo. Det smager fantastisk og udover at være lækker i sandwiches, så er aioli også god en en burger eller til at dyppe fritter eller lækre ovnbagte kartofler i.
Jeg har masser af opskrifter på mayonnaise her på bloggen udover denne aioli. Her på bloggen finder du blandt andet almindelig mayonnaise, persillemayonnaise, sennepsmayonnaise, bbq mayonnaise og bearnaisemayonnaise.
Tips til aioli
Du bestemmer selv mængden af hvidløg. Start evt kun med 2 fed og smag så til – du kan altid tilføje mere. Men jeg anbefaler nok ikke at lave aioli med masser af hvidløg, hvis man skal se andre mennesker dagen efter.
Den kan holde sig en uges tid på et patentglas i køleskabet.
Aioli – Hvidløgsmayonnaise På 1 Minut – Hjemmelavet Mayo
Ingredienser
- 1 M/L æg
- Salt
- ½ tsk æbleedikke eller hvidvinseddike
- 1 tsk sød sennep du kan også bruge dijon – jeg kan bedst lide at bruge sød
- 2 dl smagsneutral olie raps eller solsikke
- 2-3 fed hvidløg
Sådan gør du
- Du skal bruge et højt glas, som passer til en stavblender.
- Kom ægget i uden blommen går i stykker.
- Drys godt med salt ovenpå.
- Tilføj så eddike og 1 tsk sennep.
- Hæld så olien forsigtigt i uden at ødelægge blommen.
- Kom stavblenderen helt ned i og kør i et par sekunder og begynd så at tage stavblender op og ned, indtil du har en lækker og tyk mayonnaise.
- Knus hivdløgene og kom i. Blend igen, indtil du har en lækker aioli.
- Så er den klar til servering.
- Velbekomme.
Noter
Brug mayonnaisen som dip eller i sandwiches, burger eller rørt op med creme fraiche og brugt i en kartoffelsalat.
Opbevaring af aioli
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!
Jeg har nu lavet din opskrift 6 gange eller sådan noget. Og halvdelen af gangene bliver det bare sådan noget tynd sjask – kan du forklare, hvad der går galt?
Men når den sidder der, så er den sindssyg lækker!
Jeg kan desværre ikke lige sige hvad der går galt. Jeg har ikke selv oplevet at det bliver sjask de gange jeg har lavet den, så længe jeg følger rækkefølgen til punkt og prikke 😀 Men dejligt den hitter!
Jeg har endnu til gode at fejle på den, den bliver altid lækker tyk og cremet, og jeg er ikke flink til at gøre præcis som der står ? i med alle ingredienser og så får den alt hvad den kan trække med stavblenderen, jeg gør det samme med alle mayo opskrifterne ?
Men Julia, kunne du ikke lave en opskrift på chillimayo? ??? og diverse krydderurter nu det snart er sæson? ?
Der er skam chilimayo på bloggen og der er også en persillemayo. Persillen kan du skrifte ud med andre urter 😀 Dejligt den hitter!!