Ananaslemonade kan ikke andet end at skrige sommer. Vi elsker hjemmelavet lemonade og ananas giver bare en fantastisk smag.
Prøv også min almindelige (og mega lækre) lemonade.
Tips til ananaslemonade
Det er vigtigt at ananasen er moden ellers er der ikke meget ananassaft i den.
En moden ananas er ofte meget sød, så derfor den store mængde citronsaft. Du kan dog starte med 2/3 af citronsaften og smage til, hvis du ønsker din lemonade sødere.
Lemonanden kan nemt nydes i en drink – du kan f.eks. skrifte almindelig lemonade ud med ananaslemonade i denne sommerdrink.
Har du en juicer så brug endelig den til at juice ananasen.
Masser af isterninger, frisk citronmelisse eller mynte og citronskiver så har du en skøn sommerdrink.
Der kommer cirka 200 ml ananassaft ud af 500 g ananas, den saft kan nemt skiftes ud med anden saft f.eks. rabarber eller andet men smag til – rabarber er ret sur, så der skal nok spares på citronsaften.
Ananaslemonade
Ingredienser
- 500 g frisk ananas cirka 1 stor ananas
- 300 ml citronsaft cirka 8-10 store citroner
- 500 ml vand
- 500 ml sukker
Andet
- Vand
- Isterninger
- Citronskiver
- Citronmelisse eller mynte
Sådan gør du
- Kom 500 ml sukker og 500 ml vand i en gryde og lad det komme op og koge.
- Når sukkeret er opløst, så tages gryden af varmen og stilles i køleskabet.
- I mens presses cirka 8-10 citroner eller til du har 300 ml citronsaft.
- Skrællen fra ananasen fjernes og ananasen skæres i stykker – uden staven i midten.
- Kom alle ananasstykkerne i en blender og blend det til mos.
- Kom et rent viskestykke over en skål og kom ananasmosen der i.
- Pres nu alt ananassaften ud.
- Når sukkerlagen er kølet så røres ananassaft og citronsaft i.
- Du har nu en lækker lemonade, som blot skal blandes op med vand og forholdene bestemmer du selv. Jeg elsker den stærk så jeg blander 1:1 af vand og lemonademix.
- Kom isterninger, citronmelisse og citronskiver i et glas og hæld den færdige lemonade i og server.
- Velbekomme.
Noter
Tips til velkomstdrink
Ananaslemonaden er lækker i sig selv, som velkomstdrink. Den kan dog også nemt piftes op. Du kan skifte vandet ud, som den færdige lemonade blandes med med danskvand for lidt brus.
Du kan også tilføje f.eks. lidt vodka i mikset – det smager så skønt.
Glassene kan også pyntes med skiver af friske citrusfrugter.
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!