Aspargessalat smager så skønt. Denne salat er med stegte grønne asparges på bund af quinoa og toppet med en lækker parmesandressing.

Aspargessalat er en lækker og let ret, der kombinerer sprøde asparges med en skøn dressing. Denne lækre salat er perfekt som forfriskende tilbehør til dine måltider, især i sommermånederne.

Salat med asparges kan sagtens bruges som måltid i sig selv med f.eks. lækkert brød til og ellers er det perfekt tilbehør til aftensmaden eller en god frokost. Salaten her kan også sagtens bruges i madpakken.

Har du mulighed for at grille dine asparges, så gør endelig det – det giver en skøn smag samt grillmærker.

Opskrift på salat med asparges

Aspargessalat
Udskriv Pin Opskriften
4.34 fra 6 stemmer

Aspargessalat

Opskrift på aspargessalat
Ret Aspargessalat
Køkken Dansk
Keyword Asparges, Quinoa
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 40 minutter
Antal 6 personer

Ingredienser

Parmesandressing

Sådan gør du

  • Kog quinoa efter pakkens anvisning og skyl herefter den færdige quinoa under koldt vand, så den afkøles helt.
  • Tag ærterne ud af deres bælg.
  • Hak løg og riv parmesanen fint.
  • Rør parmesan sammen med creme fraiche, mayo og sød sennep og tilføj vand, indtil dressingen har ønsket konsistens – se evt. video længere nede.
  • Smag så dressingen til med salt, peber og evt. lidt mere sennep.
  • Rør quinoa sammen med rødløg, ærter, semitørrede tomater, de 3 spsk olie fra tomaterne og smag mikset til med salt, peber og citronsaft.
  • Skær bunden af de grønne asparges og steg halvdelen ad gangen i lidt olie, smør og salt – du bestemmer om de ønskes stegt så de er bløde eller stadig med lidt bid – se evt. video længere nede.
  • Kom salatbladene i et fad og kom quinoamikset ovenpå.
  • Tilføj asparges – de kan bruges både varme og kolde.
  • Top af med klatter af parmesandressing og riv parmesan over.
  • Servér den færdige salat med det overskydende parmesandressing til.
  • Velbekomme.

Noter

Salaten kan fint holde sig 2-3 dage på køl i lufttæt beholder. 
 

Aspargessalat

Parmesandressing, quinoamikset og de stegte asparges kan fint laves dagen før – ønskes asparges serveret lune, så kan de få en hurtig tur på panden igen – men de smager også skønt kolde.

Quinoa kan sagtens skiftes ud med f.eks. ris eller pasta.

Sådan laves aspargessalat

Hvad kan man servere til aspargessalat

For en let og sund hovedret kan du tilføje grillet kylling, fisk som laks eller torsk eller endda skaldyr til salaten. Du kan også vælge at køre det mere vegetarisk og servere grillede grøntsager til – f.eks. aubergine, peberfrugt, gulerødder, blomkål og/eller hele majskolber.

Jeg kan også anbefale lækkert brød til – evt. hvidløgsbrød eller ostebrød. Men det kan også være lækkert grovbrød smurt med lidt pesto eller urtesmør.

Hvis du ønsker at tilføje noget knas til din salat, kan du inkludere ristede pinjekerner, valnødder eller solsikkefrø. Hjemmelavede brødcroutoner passer også rigtig godt ovenpå salaten.

Aspargessalat
Aspargessalat med parmesandressing

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.