Baileys chokolade cheesecake i glas er en af mine favoritter i øjeblikket. Den er sommerlig, sød, frisk og syrlig. Chokolade, baileys, oreo og hindbær går fantastisk sammen, og desserten er færdig på ingen tid! Det er den perfekte dessert til gæsterne og du kan ingen tid bruge på at lave den.
Baileys Chokolade Cheesecake Desserter I Glas Med Hindbær Og Oreo
Ingredienser
- 150 g flødeost neutral
- 75 g sukker
- 100 g mørk chokolade
- 50 ml Baileys
- 120 ml fløde 38%
- 125 g friske hindbær
- 10 oreos
Sådan gør du
- Pisk fløde let.
- Smelt chokoladen i mikroovnen. 10 sekunder ad gangen, indtil det er smeltet.
- Pisk flødeost, sukker, chokolade og baileys sammen.
- Tilføj fløden i flødeostblandingen og pisk, indtil du har en lækker cheesecakecreme.
- Kom cremen i en sprøjtepose (eller brug blot en ske til at komme cremen i glas).
- Hak oreos og skyl hindbærerne.
- Nu skal desserten blot anrettes i glas. Der er nok til 4 portioner.
- Jeg tilføjede creme, så oreos og hindbær og så creme igen, oreos og hindbær.
- Pynt evt. med mynteblade.
- Velbekomme.
Noter
Baileys chokolade cheesecake
Du kan anvende anden chokolade end mørk chokolade.
Ønsker du at lave disse børnevenlige, så kan du droppe Baileys og evt. tilføje lidt mere fløde.
Disse cheesecakes kan lave nogle timer før de skal serveres, men laves de dagen før, så er oreokiksene ikke sprøde længere – de smager dog stadigvæk himmelsk.
Kan du ikke få nok af Baileys? Så prøv også min opskrift på Baileysis uden ismaskine. Den er så nem at lave!
Du kan bruge andre kiks end oreos. Alt fra digestive, chokoladekiks og andre lækre kiks er også super i desserten.
I stedet for hindbær, så er andre bær også rigtige gode i. Jordbær og chokolade går også godt sammen.
Patentglas gør at du nemt kan bikse desserten sammen nogle timer før og stable dem ovenpå hinaden i køleskabet.
Jeg anretter altid denne dessert på patentglas
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Mums! Det ser bare så lækkert ud, det vil jeg prøve at lave. Hvilken str har patentglassene? Er det ca. 0,5 l? 🙂
Tror kun de er 2,5 dl 😀
Skal fløden piskes til flødeskum inden man tilsætter det ?
Ja, men endelig ikke for meget 🙂
Har lige prøvet din lækre dessert, men syntes ikke min creme bliver lige så flot glat som din – der er bittesmå chokoladestykker i den. Er det fordi chokoladen har været for varm i forhold til flødeosten, så den ligesom størkner før den bliver pisket helt ud … eller hvad tænker du?
Nej, det burde ikke være fordi chokoladen er for varm tænker jeg, men din chokolade kan godt være størknet for hurtigt og derved lavet små stykker. Du kan muligligvis nøjes med at piske flødeost og chokolade sammen først og herefter tilføje baileys og sukker, så du ikke har for mange ting der er koldere end chokoladen i til at starte med. Det er dog ikke noget jeg har døjet med 🙂
Hej. Ved du om man uden problemer kan lave cremen dagen før? Kunne den blive mindre luftig eller andet? Mvh
Den vil sætte sig lidt pga chokoladen. Så jeg anbefaler at komme den i glas eller fad og så toppe med kiks og frugt i stedet for lag 😀