Bananmuffins med chokolade og crumble er en virkelig lækker kage, som man ikke går galt i byen med. Den er så svampet og den smager himmelsk.
Jeg elsker banankage og bananmuffins med chokolade og crumble er blevet min nye favorit. De er frysevenlige, så de kan nemt forberedes længe før de skal bruges.
De er derfor super gode at lave mange af, så der altid er en lækker muffin på frys til gæster ellers hvis man får lyst til kage, men ikke lige vil i køkkenet. Så ser du muffinforme på tilbud, så overvej at købe en ekstra form, så det er nemt at lave dobbelt portion banan muffins. Disse muffins med banan og chokolade kan også sagtens tages frosne med på tur og så er de tøet op, når de skal nydes et par timer senere.
Prøv også opskrift på banankage med nutella. eller opskrift på æblemuffins
Opskrift på bananmuffins
Bananmuffins Med Chokolade
Ingredienser
- 2 overmodne bananer
- 150 g sukker
- 150 g smør
- 2 æg
- 150 g mel
- 2 tsk bagepulver
- 170 g mørk chokolade knapper eller grofthakket
Crumble
- 50 g hasselnødder
- 50 g smør
- 50 g sukker
- 30 g mel
- 20 g usødet kakao den man bager med
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 160 grader varmluft og kom fordel 10 muffinpapirforme i en muffinform.
- Hak hasselnødderne til crumble først.
- Kom banan i en minihakker og kør, indtil du har et mos/puré – se evt. video længere nede i indlægget.
- Skær smør i mindre stykker og kom i en skål med sukker.
- Pisk sukker og smør sammen og tilføj så æg og bananpuré og pisk sammen.
- Skift piskeriset ud med en spatel eller ske og rør mel, bagepulver og chokolade i.
- Fordel banankagemikset i de 10 muffinforme.
- Så til crumble.
- Kom hasselnødder, sukker, mel, kakaopulver og smør i mindre stykker i en skål og smuldre det sammen med hænderne – se evt. video længere nede i indlægget.
- Kom crumble ovenpå hver muffin – ikke alt crumble skal bruges.
- Så skal de bage i cirka 25-30 minutter eller, indtil en tandstik kan stikkes i og der ikke hænger dej fast.
- Lad dem køle før de serveres.
- Velbekomme.
Noter
Tips til opskriften
De er frysevenlige og kan også fint holde 3-4 dage i en pose eller lufttæt beholder.
Det er vigtigt at det er gode overmodne bananer for bedste smag i disse muffins.
Der er forskel på ovne, så tjek dine muffins med en tandstik og så snart der ikke sidder dej fast, så er de færdige.
Ønskes der ikke nødder i crumble, så kan hasselnødder skiftes ud med havregryn.
Hvad kan man komme i bananmuffins?
Bananmuffins smager skøn alene uden noget i, men jeg elsker at komme mørk chokolade i. Det skal dog ikke være for mørk – gerne omkrign de 60%. Bliver chokoladen for mørk, så kan de smage lidt bittert.
Et andet tip er at komme en klat nutella i midten – den kommes i når halvdelen af dejen er i og så toppes den med resten af dejen.
Bananmuffins er også rigtig lækre med f.eks. hakkede valnødder eller pecannødder.
Sådan laves banan muffins
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Hej – “ikke alt crumple skal bruges” ? Mvh
Det er nemmere med målene – det gør dog bare at som nævnt at ikke alt crumble bruges 🙂
Kan man ikke lave den som kage ?
Sagtens! Dog længere bagetid (-: