bearnaisemayonnaise smager himmelsk og denne opskrift fåes ikke bedre! Den er fantastisk som dip, i burger, sandwiches osv. Alle dine gæster, venner og familie vil elske denne mayo! Hvem elsker ikke bearnaise? Og som mayonnaise er det også virkelig godt. Den vil være et hit på buffetbordet eller til en grillaften, så husk at lave nok!
Jeg elsker bearnaise og har gjort det siden jeg var barn. De fleste er vokset op med Knorrs pulver bearnaise og jeg er også en af dem. Jeg elskede den! Men at kalde det for ægte bearnaise kan man vist ikke helt. Jeg elsker bearnaisesovs lavet fra bunden med æggeblommer, klaret smør og hjemmelavet essens. Jeg tilføjer også ofte lidt citron for at give sovsen ekstra syre, så det gør jeg også i denne mayonnaise.
Jeg har masser af opskrifter på mayonnaise her på bloggen udover denne bearnaise mayonnaise. Her på bloggen finder du blandt andet almindelig mayonnaise, persillemayonnaise, sennepsmayonnaise, bbq mayonnaise og aioli.
Tips til bearnaisemayonnaise
Ja, du skal bruge et HELT æg i denne opskrift, så fortvivl ikke. Det bliver godt!
Du kan altid tilføje mere estragon, essens og citronsaft (eller mindre), så du kan få mayonnaise til at passe til din smag.
Mayonnaise kan holde sig en uges tid i køleskabet i et patentglas.
Du kan lave din egen essens, men skal det være nemt så er beauvais bearnaise essens rigtig god.
Server mayonnaisen til kartoflerne, fritterne eller som mayo til burgerne og familien og/eller vennerne vil blive så glade.
Tyk og lækker bearnaisemayo til fritterne (eller de ovnbagte kartofler) – for hulan det er bare lækkert!
Vil du hellere se min lave mayonnaisen på video? Så kan du se min YouTube video lige HER.
Bearnaise Mayonnaise På 1 Minut – Hjemmelavet Bearnaise Mayo
Ingredienser
- 1 M/L æg
- Salt
- ½ tsk æbleeddike eller hvidvinseddike
- 1 tsk sød sennep du kan også bruge dijon – jeg kan bedst lide at bruge sød
- 2 dl smagsneutral olie raps eller solsikke
- blade fra 2-3 stilke frisk estragon
- 1½ tsk bearnaise essens købes i små flasker
- ½ tsk citronsaft
Sådan gør du
- Du skal bruge et højt glas, som passer til en stavblender.
- Kom ægget i uden blommen går i stykker.
- Drys godt med salt ovenpå.
- Tilføj så eddike og sennep.
- Hæld så olien forsigtigt i uden at ødelægge blommen.
- Kom stavblenderen helt ned i og kør i et par sekunder og begynd så at tage stavblender op og ned, indtil du har en lækker og tyk mayonnaise.
- Hak estragonbladene, og tilføj dem til mayonnaise sammen med essens og citronsaft.
- Rør det hele godt sammen, og smag mayonnaisen til.
- Så er den klar til servering.
- Velbekomme.
Noter
Opbevaring af bearnaisemayo
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!
Det har ingen betydningen om æggeblommen er hel, det skal nok blive til mayo alligevel med en god blender
Jeg kan fanme (undskyld sproget) ikke få den Mayo til at lykkedes! ?
Den skiller HVER gang selvom at jeg gør nøjagtig som der står!!!!!!
Bruger du et højt glas som stavblenderen kun lige kan passe i? En skål duer ikke. Jeg har aldrig været ude for den skiller. Tjek evt videoen til 🙂
Jeg har lige lavet saucen og den er super super god.
Den skal bruges til bagte kartofler og dip til kødfondue.
Jeg brugte dijonsennep med honning og sunde at resultatet er fantastisk!!
Godt nytår
Det lyder bare lækkert!
lækker og nem måde og lave en god mayo på sam det aldrig er skilt for mig
tak for en god opskrift, den blev vildt godt 🙂
Juhu! 😀
Kan den varmes?
Nej, en mayo smelter, når den bliver varm. Jeg anbefaler at tjekke min opskrift ud på hjemmetlavet bearnaise i stedet for 😀
Har lavet mayonnaise for første gang, blomme gik der hul på men passede på da resten blev tilsat at det ikke blev blandet før det skulle og den blev perfekt. Så tak for 1 dejlig nem opskrift
Dejligt den hittede!
Hehe, ja den med at blommen går i stykker, det er lidt som når Gordon Ramsay siger at Salt før til sidst, også river Blommen fra hinanden, men folk har da vidst lige glemt hvad et Piskeris eller Blender gør ved Blommen
Altid lidt mere Syre / Eddike end Sennep ved brug af kun Eddike, men ved at du har blandet Citron i også, skaber det lidt ekstra syre smag, som er en mere intens smag som jeg også selv er ret vild med, så der kan ratioen sagtens være 1:1 som den er her 🙂 Ellers, mere Eddike end Sennep, som et godt udgangspunkt 1 1/2 – 2 tsk Eddike til 1 tsk Sennep 🙂 Men du burde nu have brugt Dijon eller Engelsk Sennep for at give den et lille spark 😉