Belgiske vafler med chokolade smager himmelsk! Denne opskrift er på ægte belgiske vafler lavet med en gærdej, så de er tunge på den helt rigtige og lækre måde! Nyd dem med is, bær og evt. lidt smeltet nutella.

Belgiske vafler med chokolade

Har du ikke et vaffeljern, som er nonstick og gerne med utagelige plader, så anbefaler jeg at lave dem uden chokolade, da maskinen så bliver svær at gøre ren.

Du kan skifte mørk chokolade ud med lys eller hvid chokolade, men den mørke chokolade er god til at bryde den søde vaffel.

Du kan også tilføje finthakkede hasselnødder i dejen 50-75 gram ville være lækkert.

Vaflerne kan fryses, så skal de blot tø op og herefter skal de have 10-15 sekunder i mikroovnen (ikke mere end det). Så vil sukkeret smelte lidt igen og gøre dem sprøde – for længe i mikroovnen kan også gøre dem hårde, når sukkeret sætter sig, så kun 10-15 sekunder per vaffel.

Vaflerne kan også lunes i ovnen.

Chokolade kan også sagtens undlades.

Chokoladen vil smelte i vaflerne, når de bages i vaffeljernet, så efter halvdelen er lavet, så anbefaler jeg at rengøre jernet før de sidste bages eller vil den smeltede chokolade branke og sætte sig på vaflerne.

Prøv min hjemmelavet vaniljeis til vaflerne.

Belgiske Vafler Med Chokolade
Udskriv Pin Opskriften
No ratings yet

Belgiske Vafler Med Chokolade

Hjemmelavede rigtige belgiske vafler med gærdej proppet med lækker chokolade.
Ret Belgiske Vafler
Køkken Amerikansk, Dansk
Keyword Chokolade
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Hævetid 1 time
Samlet tid 1 time 45 minutter
Antal 16 stk

Ingredienser

  • 40 g gær
  • 2 dl lun mælk
  • 3 æg
  • 2 tsk vaniljepaste eller kornene fra én vaniljestang
  • 600 g mel
  • 210 g koldt smør
  • 225 g sukker
  • 150 g mørke chokolade små knapper eller plade hakket groft

Sådan gør du

  • Rør gær og mælk sammen.
  • Tilføj så æg og vanilje.
  • Kom melet i og rør det hele godt sammen – gerne på røremaskine.
  • Så røres det kolde smør i, i mindre stykker.
  • Til sidst røres chokoladestykkerne i – ikke for meget, da chokoladen så vil smelte.
  • Dæk skålen til og lad dejen hæve i 1-1½ time.
  • Kom alt sukker ud på bordet og ælten dejen i det. Du behøver ikke ælte alt sukkeret i – noget kan du lade blive tilbage på bordet og dyppe dejstykkerne i, så de har sukker udenpå – men alt sukkeret skal bruges. Sukkeret vil begynde at smelte, når det arbejdes ind i dejen så brug ikke for lang tid på det.
  • Del dejen op i 16 portioner.
  • Varm nu dit belgiske vaffeljern op og lav vaflerne 2-4 stks ad gangen (alt efter hvor stor din maskine er).
  • Når de er flotte gyldne, så kom dem på en rist, så de kan køle – når de køler stivner sukkeret og de bliver sprøde.
  • Chokoladen vil smelte og noget vil blive tilbage i vaffeljernet – jeg anbefaler derfor at rengøre jernet efter du at bagt halvdelen af vaflerne ellers bliver den chokolade der bliver tilbage i jernet alt for mørkt og vil give en dårlig smag til de sidste vafler.
  • Når alle vafler er lavet, så er de klar til servering.
  • Velbekomme.

Noter

Vaflerne er frysevenlige og kan lunes i enten ovnen eller mikroovnen før servering. 

Hvad serverer man til belgiske vafler?

Jeg elsker personligt vaniljeis til en belgisk vaffel. Men de kan også smøres med nutella i mens i de er lune og drysses med lidt ristede hakkede hasselnødder og server nogle frisk bær til.

Belgiske Vafler Med Chokolade
Opskrif tpå chokolade vafler

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!

Belgiske Vafler Med Chokolade
Belgiske vafler med chokolade