Big Mac sauce præcis som hos Mc Donalds. Udover at bruge dressingen i burger, så er den fantastisk som dip til fritter, i sandwiches, pitabrød og meget andet.
Jeg elsker smagen af Big Mac. Så jeg har udviklet denne opskrift på saucen fra burgeren, som smager præcis ligesom den ægte Big Mac sauce.
Big Mac Sauce
Ingredienser
- 125 ml mayonnaise
- 125 ml ketchup Heinz eller Beauvais
- 1 tsk æblecidereddike eller 2 tsk af syltelagen fra agurkesalaten
- 1½ spsk sød sennep enten den fra Heinz Mild New York Deli Style eller French's Classic Yellow
- 4 spsk agurkesalat omkring 12-16 skiver
- Salt
- Peber
- 1 lille løg hvis der kommes løg i burgeren, så behøves løg ikke i saucen – bruges saucen til andre ting, så tilføj løg
Sådan gør du
- Finhak de syltede agurker og løg.
- Rør mayonnaise, ketchup, syltede agurker, løg, sød sennep og eddike sammen.
- Smag til med godt med salt og peber.
- Så er den klar.
Noter
Big Mac Sauce
Saucen kan bruges i burger, sandwich, grilled cheese, toast, dip til fritter eller andet, hvor du ønsker smagen af en Big Mac.
Du kan bruge lige den mayonnaise du ønsker. Denne sauce er afprøvet med både billig og dyr mayo – også hjemmelavet mayo og den smager fantastisk med dem alle. Så brug den mayo, som du har i køleskabet.
Big Mac saucen kan holde 4-5 dage på køl.
Opbevaring Af Big Mac Dressing
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Hej, jeg lavede burgere i går og skulle derfor prøve denne Big Mac Sauce, og må sige..den er bare suveræn.
Den smager fuldstændig som den originale, det er helt utroligt!
Den tog kun et øjeblik at røre sammen, så det var nemt.
Tak for en skøn opskrift!
Vh.
Majse
Åh, det glæder mig Majse! Tusind tak for tilbagemelding!
Hvor mange er der til? vil gerne lave det med en skoleklasse på 22
jeg ville nok beregne portionen til 4-5 personer 🙂