Butterdejstærte med semitørrede tomater og ost er et kæmpe hit herhjemme. Vesterhavsost, semitørrede tomater og timian giver den perfekte sommerlige smag!
Butterdejstærte med tomat og ost er den perfekte tærte til alt fra brunch, frokost eller tilbehør til aftensmaden. Den kan også nydes kold med på tur. Jeg elsker butterdejstærte med tomat og ost og denne tærte er blevet piftet op med semitørrede tomater. Det giver en fantastisk smag.
Butterdejstærte Med Semitørrede Tomater Og Ost
Ingredienser
- 1 plade fersk butterdej
- 100 g vesterhavsost
- 30 g parmesan
- 1 rødløg
- 100-150 g semitørrede tomater hjemmelavet
- Frisk timian tørret timian kan også bruges
- 1 letpisket æg
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft og gør en bageplade klar med bagepapir.
- Kommer butterdejspladen ud på bagepladen.
- Buk kanten på butterdejen ½-1 cm op og tyk den ned hele vejen rundt, så du får en kant/skorpe.
- Riv vesterhavsost og parmesan, og fordel det på butterdejspladen med lad den kant du har lavet være fri for fyld.
- Snit løget i tynde skiver og fordel ovenpå.
- Placer de semitørrede tomater ovenpå og lad dem dryppe lidt af for olie inden de kommer på – en smule olie må gerne sidde tilbage, det giver god smag.
- Jeg tog bladene af frisk timian stilke og dryssede bladene ovenpå – du kan også bruge tørret. Du bestemmer selv hvor meget timian du ønsker ovenpå.
- Pensel kanten med æg hele vejen rundt.
- Bag tærten i 18-20 minutter eller, indtil butterdejen har gået en god mørk gylden farve.
- Så er den klar til servering.
- Velbekomme.
Noter
Butterdejstærte med tomater og ost
Jeg bruger vesterhavsost og parmesan, men andre oste kan også fint bruges. Jeg anbefaler ikke at bruge mozzarella, da der ikke er meget smag i. Men f.eks. cheddar eller gouda vil være rigtig lækkert – parmesan kan undlades eller skiftes ud med f.eks. granaost.
Der er ingen kød på denne tærte men du kan sagtens tilføje stegt kylling eller oksekød eller skinkestimler eller pepperoni.
Jeg brugte hjemmelavede semitørrede tomater af forskellig farvede cherry tomater, men helt almindelige lækre røde kan sagtens bruges.
De semitørrede tomater er lavet med en smule sukker, så de vil tage en del farve i ovnen, fordi sukkeret karameliserer.
Kombinationen af semitørrede tomater, vesterhavsost, parmesan, rødløg og timian er pt. en af mine favoritter og det giver virkelig en sommerlig vibe med frisk salat og en lækker dressing til.
Kan butterdejstærte fryses?
Denne tærte kan sagtens fryses og den kan nydes kold og varm. Så du kan nemt lune den i ovnen efter fros eller nyde den kold i madpakken på tur.
Det er vigtigt at butterdejen får god farve, så butterdejen bages færdig.
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!