Champignontærte med 3 slags ost og bacon lavet med butterdej smager fantastisk. Den er skøn varm og kold, så den er god at have med på tur.

Søger du andre opskrifter på butterdejstærter eller andre tærter, så kan du finde alle mine opskrifter lige HER. Der er både salte og søde opskrifter. Prøv min æbletærte med vaniljeis.

Opskrift på champignontærte

Champignontærte
Udskriv Pin Opskriften
5 fra 4 stemmer

Champignontærte

Lækker butterdejstærte, som også er frysevenlige. Den er perfekt at have med på tur, fordi den også er lækker kold.
Ret Tærte
Køkken Dansk
Keyword Butterdej, Champignon
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 26 minutter
Samlet tid 41 minutter
Antal 8 personer

Ingredienser

Ekstra

  • 1 letpisket æg til toppen

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Skær bacon i mindre stykker.
  • Skær champignon i grove tern og rødløg i små tern.
  • Steg bacon på en tør pande.
  • Når bacon er sprødt, så tages det af og køler på noget køkkenrulle.
  • Steg nu champignon og rødløg i baconfedtet på panden.
  • Tilføj timian, salt og peber i mikset.
  • Når champignon og løg er stegt, så tages de af panden (men lad væsken være tilbage) og kommes i en skål.
  • Tilføj nu bacon i skålen sammen med pikantost, mozzarella, 1 æg og evt. ekstra salt og peber.
  • Rør det hele godt sammen.
  • Kom bagepapir på en bageplade og kom den første butterdejsplade på.
  • Fordel champignonblandingen ud på pladen, men lad 1-2 cm være fri hele vejen rundt.
  • Drys parmesanosten ovenpå.
  • Kom så den anden plade butterdej ovenpå og luk kanterne godt sammen hele vejen rundt.
  • Stik i toppen med en kniv og pensel med æg.
  • Den skal nu bage i cirka 25-27 minutter eller, indtil den er flot mørkegylden.
  • Lad den nu hvile i 30 minutter før den skæres og serveres.
  • Velbekomme.

Noter

Det er vigtigt at saften fra champignon og løg bliver tilbage på panden. Hvis blandingen stadig virker lidt våd, så kan du duppe det med køkkerulle. 
Tærten er lækker både kold og varm og kan fryses. Den kan holde sig 3-4 dage i køleskabet i pose eller lufttætbeholder. 

Tips

Champignontærten er fantastisk varm og kold, så den er også fantastisk at have med på tur.

Ønskes der ikke bacon i, så kan bacon sagtens undlades. Så skal champignon og løg blot steges i lidt olie eller smør i stedet for.

Ønskes der andet eller mere kød, så kan skinkestrimler og kylling også tilføjes.

Hvis du gerne vil have en stærkere ostesmag, så kan mozzarella skiftes ud med anden ost – f.eks. cheddar.

Det er vigtigt at butterdejen får en god farve, så den bager helt færdig.

Lad tærten køle ned i 30 minutter før den skæres og serveres, så den kan nå at sætte sig.

Champignontærte
indbagt champigontærte

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere ) retter fra bloggen her. Du kan også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest,

Champignontærte