Nachos med kylling er så godt. Jeg kunne spise nachos hver eneste dag! Det her er muligvis nachos du har smagt før – hvis ikke så er du gået glip af noget! Jeg har lavet min meget nemme version af denne lækre udgave af nachos og den smager bare lækkert!

Dette er som du nok kan se ikke helt almindelige nachos. I chilaquiles skal chipsene stadig være en smule sprøde i kanten, men midten skal være lidt blød pga salsaen (salsaen bages med i ovnen). Salsaen blandes i stegt kylling og så skal der selvfølgelig godt med ost på! Det er en virkelig lækker og nem frokost eller til et godt hyggemåltid en fredag eller lørdag aften.

Jeg har også andre lækre nachos opskrifter på bloggen. Blandt andet Big Mac nachos og nachos med pulled pork. Opskrifterne finder du HER.

Tips til nachos med kylling

Du kan altid undlade jalapeños, hvis du ikke er til stærk mad. Jeg anbefaler altid at bruge frisk jalapeños i stedet for syltede, når der laves nachos, da friske smager bedre og er stærke på en anden måde (syltede er meget stærke – friske er knap så stærke).

Chilaquiles - Verdens Bedste Nachos Med Kylling, Salsa, Ost Og Jalapeños Chilaquiles - Verdens Bedste Nachos Med Kylling, Salsa, Ost Og Jalapeños

Se mig lave nachos på youtube her.

Chilaquiles - Verdens Bedste Nachos Med Kylling, Salsa, Ost Og Jalapeños
Udskriv Pin Opskriften
4.74 fra 19 stemmer

Chilaquiles - Verdens Bedste Nachos Med Kylling, Salsa, Ost Og Jalapeños

Det her er bare den lækreste opskrift på nachos! De hedder chilaquiles, fordi kyllingen er blandet med salsa og denne blanding er bagt med i ovnen... Det er så lækkert!
Ret Nachos
Keyword Nachos Med Kylling
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 25 minutter
Antal 2 Personer

Ingredienser

  • 500 g kyllingebryst skåret i små tern
  • Salt og peber
  • Olie
  • 200 g tortillachips
  • 230 g salsa (du bestemmer om den skal være mild eller stærk)
  • 150 g cheddar fra blok revet (rives på den fine side)
  • Friske jalapeños skåret i tynde skiver (jeg anbefaler ikke syltede, da de er meget stærke i forhold til de friske og de friske har en bedre smag)

Sådan gør du

  • Steg kyllingbryst stykkerne på panden med lidt olie, salt og peber.
  • Når de er færdige, så tag dem af panden og lad dem hvile lidt.
  • Kom salsaen i en blender, foodprocessor, minihakker eller brug en stavblender til at lave en glat salsa uden klumper.
  • Bland kyllingeternene i salsaen. 
  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Kom halvdelen af chipsene i en ovnfast fad og fordel halvdelen af kyllingemikset ovenpå.
  • Drys så halvdelen af osten over og fordel lidt jalapeños på.
  • Fordel de sidste chips ovenpå og kom nu det sidste miks af kylling og salsa ovenpå.
  • Drys det sidste ost ovenpå og fordel flere jalapeños skiver over.
  • Bag nu fadet i ovnen i cirka 8-10 minutter eller indtil osten er smeltet og har fået lidt farve nogle steder.
  • Nyd fadet varmt med lidt creme fraiche på toppen.
  • Velbekomme.

Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.

Jeg lægger også ind i mellem mini videoer op af mine retter, så du nemt kan se om opskriften er noget for dig 🙂 Det ville gøre mig så glad, hvis du vil følge med på siden!

Jeg er også at finde på Instagram 🙂

Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge mig.

Chilaquiles - Verdens Bedste Nachos Med Kylling, Salsa, Ost Og Jalapeños