En nem frokost eller aftensmad er somme tider lige hvad jeg har brug for! Så i dag deler jeg opskriften på nogle lækre toast med chili mayo, 2 slags ost og skinke.
Jeg lavede dem på min youtube kanal i går, så hvis du vil se mig lave dem på video, så kan du trykke lige HER 😀
Du bestemmer selv hvor mange toasts du vil lave og mængden af ingredienserne 😀 Nemt ikke?
Der skal bruges:
Toastbrød
Smør
Skinke (jeg brugte kogt skinke)
Mozzarella
Cheddar (du kan bruge revet eller skære en blok i skiver (jeg brugte skiver fra en blok))
Mayonnaise
Sriracha chilisauce
Sådan laves de:
Se mig lave dem på Youtube lige HER
Kom mayonnaise i en skål og bland med den mængde chilisauce, som du ønsker. Du vælger selv hvor meget “heat” du ønsker i din sauce 🙂
Smør noget smør ud på den ene side af alle toastbrød og vend smørsiden nedad på halvdelen af dem. Smør dem nu med din chili mayo. Kom revet mozzarella på, 2 skiver skinke og derefter et par skiver cheddar eller revet cheddar. Sidst men ikke mindst så skal den anden skive toastbrød på toppen, men med smørsiden opad.
Kom dem herefter i en toastmaskine, i en panini grill eller på panden (ved lav varme).
Pratisk information: hvis du bruger en panini grill eller pres, så kan du have mere fyld i, da brødet ikke bliver mast så meget i sådan en maskine og det samme med en pande. Men hvis du bruger en toastmaskine, så skal du passe på med mængden af fyld.
Når de er gyldne og lækre, så er de klar til at blive serveret!
Velbekomme 😀