Chokoladebudding med baileys er en fantastisk og virkelig nem dessert. En gæsterne og vennerne vil elske. Server den med friske bær til. Det går godt sammen med den mørke chokolade og Baileys.
Kan du ikke få nok af Baileys, så prøv min nemme opskrift på cheesecake i glas med Baileys og oreo.
Kan du heller ikke få nok af chokolade, så kan du finde alle mine opskrifter med chokolade lige HER.
Tips til denne chokoladebudding med Baileys
Du kan nemt bruge anden chokolade end mørk chokolade.
Denne budding er en meget fast budding og ikke, som de bløde man køber i supermarkedet. Du kan derfor sagtens komme denne budding i en kage i stedet for f.eks. en mousse. Det vigtige er blot at kagen står på køl, så buddingen kan sætte sig før kagen tages ud af formen.
Server dem i patentglas og så kan du nemt stille dem ovenpå hinanden i køleskabet før de skal serveres. De kan også nemt fragtes med på tur i en køletaske.
Jeg elsker friske hindbær til, men friske jordbær eller anden frugt er også rigtig lækker til.
Chokoladebudding Med Baileys – Nem Dessert Med Baileys
Ingredienser
- 140 g mørk chokolade
- 50 ml Baileys
- 250 ml mælk
- 3 spsk sukker
- 2 spsk maizena
Sådan gør du
- Kom mælk, maizena og sukker i en gryde.
- Varm mikset under konstant omrøring.
- Når det begynder at boble, så vil det tykne.
- Når det er tyknet, så tilføjes Baileys og der røres videre over varmen i nogle sekunder.
- Tag gryden af varmen og rør chokoladen i.
- Når chokoladen er smeltet i blandingen, så skal buddingen blot på glas.
- Lad buddingen køle i køleskabet før den serveres.
- Velbekomme.
Noter
Anret desserten i patentglas
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!
Haps, haps og haps!