Havregrynskugler med maltesers er en perfekt sød snack til julens hygge. De kan dog nemt nydes året rundt, hvis I spørger mig.
Prøv også havregrynskugler med baileys og nutella.
Tips til havregrynskugler med maltesers
I stedet for maltesers, så kan du også komme f.eks. et par M&M’s indeni med eller uden peanuts.
De er frysevenlig og ellers kan de sagtens holde en uges tid i køleskabet i lufttæt beholder.
Jeg ruller havregrynskuglerne i usødet kakao, men du kan også rulle dem i f.eks. kokos eller dyppe dem i smeltet chokolade eller smeltet chokolade og så ristede hakkede hasselnødder. Der er så mange lækre udgaver.
Jeg bruger blot vand i mine havregrynskugler, men du kan også bruge kaffe eller appelsinjuice. Jeg kan også anbefale at prøve Baileys, men så ville jeg også droppe romessens og blot lidt ekstra Baileys.
Havregrynskugler Med Maltesers
Ingredienser
- 15 g usødet kakao + en masse til at rulle i.
- 250 g havregryn
- 200 g sukker
- 100 g blødt smør
- 1½ tsk romessens helst fra dr. Oetker
- 2-3 spsk vand eller kaffe
- 50 Maltesers
Sådan gør du
- Si kakao i en røreskål og tilføj herefter smør, sukker, havregryn og romessens.
- Rør det hele godt sammen – gerne på røremaskine.
- Tilføj nu vand, indtil du får en konsistens som du nemt kan forme og rulle.
- Tag cirka 1 spsk størrelse af havregrynskuglemassen og flad ud i hånden og tilføj en kugle maltesers og luk havregrynskuglemassen om kuglen.
- Når malterserskuglen er helt dækket, så skal havregrynskuglen bare rulles i usødet kakao.
- Gentag dette med alle maltesers og havregrynskuglemassen,
- Stil dem nu alle på køl, indtil de skal nydes.
- Velbekomme.
Noter
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!