Creme anglaise er en lækker vaniljecreme, som kan nydes til f.eks. frugt, kage eller den kan køres på ismaskine til en lækker vaniljeis.
Creme anglaise er en vaniljecreme som legeres. Cremen består af blandt andet fløde, æg og vanilje og når det varmes op, så tykner æggene cremen og når vaniljecremen køler, så bliver den endnu mere tyk og lækker.
Prøv også hjemmelavet vaniljegelato.
Creme Anglaise
Ingredienser
- 100 g pasteuriseret æggeblommer cirka 5 store æggeblommer
- 130 g sukker
- 1 vaniljestang eller 1 spsk vaniljepasta
- 300 ml fløde
- 200 ml sødmælk
Sådan gør du
- Skrab kornene ud af vaniljestangen og pisk kornene, æggeblommer og sukker til en lys æggesnaps.
- Rør nu fløde og mælk i og tilføj den tomme vaniljestang.
- Varm det hele langsomt op – gerne over 15 minutter, så du er sikker på cremen legerer ordentligt.
- Massen skal ramme 82 grader.
- Fjern herefter den tomme vaniljestang og kom cremen på køl i 3-4 timer eller, indtil helt afkølet.
- Cremen vil tykne, når den bliver kold.
- Server den kolde creme til f.eks. frisk bær og kammerjunker eller til en kage eller anden dessert.
- Velbekomme.
Noter
Tips til opskrift
Jeg bruger en thermomixer, men fremgangsmåden er beskrevet så du kan lave den med gryde og piskeris.
Men laver du den på en thermomixer, så skal æggeblommer, vanilje og sukker piskes først i maskinen og herefter skal mælk og fløde i og så skal den køre på 80 grader med hastighed 3. Når cremen rammer 80, så lad den køre på 80 i et par minutter.
Det er vigtigt at cremen legeres langsomt ellers er der risiko for at cremen ikke bliver legeret ordentligt. Husk at cremen bliver tykkere, når den køler.
Kan man lave is af creme anglaise?
Ja, det er faktisk en iscreme – creme anglaise, som nydes som creme til bær, kage eller andet. Jeg anbefaler blot at bruge ismaskine, så du får en lækker og cremet is.
Jeg serverede friske hindbær og kammerjunker til. Men makroner kan også bruge og andre slags bær og frugt.
En pocheret pære er også lækkert med creme anglaise til eller en mørk og tung chokoladekage.
Cremen kan sagtens holde et par dage i køleskabet i lufttæt beholder.
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!