Jeg elsker en god pastasalat! Der findes så mange slags og i dag viser jeg, hvordan jeg laver en lækker en med skinke.
Jeg lavede for et par måneder siden en skøn skinkesalat til bagekartofler. En ret som smager helt forrygende. Jeg blev inspireret af den lækre skinkesalat til at lave den i en pastasalat udgave og den smager bare godt!
Pastasalaten smager fantastisk og jeg er generelt bare vild med pasta og pastasalater. Jeg har lavet et hav af opskrifter her på bloggen med pasta og alle de opskrifter kan du finde lige HER.
Vil du hellere se mig lave pastasalaten på video, som viser alt trin for trin?
Så kan du finde videoen på min danske youtube kanal lige HER
Cremet Pastasalat Med Skinke - Nem Opskrift På Pastasalat
Ingredienser
- 400 g pasta
- 350 g skinkestrimler
- 1 rødløg hakket
- 75 g ærter
- 1 bundt purløg hakket
- 250 g creme fraiche
- 100 g mayonnaise
- Salt og peber
Sådan gør du
- Kog pastaen efter pakkens anvisning og skyl så den færdige pasta under koldt vand, indtil den er helt afkølet.
- Kom creme fraiche, mayonnaise, rødløg, ærter, purløg og skinke i en skål og rør det sammen.
- Smag til med salt og peber.
- Rør pastaen i og så er den klar til servering.
- Velbekomme.
Tips til pastasalat med skinke
Pastasalaten kan sagtens holde sig 3-4 dage på køl, men den er allerbedst på dagen fordi pastaen suger dressingen til sig. Et tip er at blande en smule fløde med salt og peber og røre i pastasalaten før den serveres, hvis den spise et par dage efter den er lavet. Det løsner lidt op og giver en cremet pastasalat.
I stedet for bare salt og peber, så kan du tilføje f.eks. karry, paprika, allround krydderi eller andre krydderier.
Sociale Medier:
Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.
Jeg lægger også ind i mellem mini videoer op af mine retter, så du nemt kan se om opskriften er noget for dig 🙂 Det ville gøre mig så glad, hvis du vil følge med på siden!
Jeg er også at finde på Instagram 🙂
Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge med lige her 🙂