Croissant med tun er en skøn spise til både forret, til frokost eller som let aftensmad.
De kan nydes til både forret, til frokost eller som nem aftensmad. Jeg brugte frosne croissanter, som blot skal bages i ovnen og så er de som nybagte. Men de kan også købes helt færdiglavet – eller bages helt fra bunden. Prøv også croissanter med kyllingesalat.
Croissanter Med Tunsalat
Ingredienser
- 6 croissanter
- 2 dåser tun i olie
- 1 rødløg
- 140 g majs
- 1½ dl creme fraiche 18%
- 1½ dl mayonnaise
- Salt
- Peber
- Citronsalt
- Agurk til topping
- Rødløg til topping
- Karse til topping
Sådan gør du
- Jeg brugte croissanter fra frost, som skal bages i ovnen og herefter lod jeg dem køle helt ned. Men købte færdige croissanter er også super.
- Hak rødløg og rør sammen med tun (der er drænet for olie), creme fraiche, mayonnaise og majs og smag mikset til med salt, peber og godt med citronsaft.
- Skær agurk og rødløg i skiver til pynt.
- Skær croissanter op i toppen og fordel tunsalaten og pynt med agurk, rødløg og karse.
- Servér med det samme.
- Velbekomme.
Noter
Croissant Med Tun
Jeg pynter tunsalaten med lidt karse, rødløg og agurk – både fordi det smager godt, men også fordi det giver et pift på retten af farve.
De kan godt samles et par timer før og opbevares på køl, men de er klart bedst, når de lige er samlet så croissanterne er lækre og sprøde.
De kan sagtens pyntes med andre urter og grøntsager og selve tunsalaten kan også laves med flere og/eller andre grøntsager.
Selve tunsalaten kan sagtens holde et par dage i lufttæt beholder på køl.
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Hej.. jeg kunne godt tænke mig at vide hvor man køber croissanter på frost? Jeg kender kun dem man køber i lidl.. og de er meget små.. 🙈
Det gør du i f.eks. Rema 😀
Hej kan jeg ikke bruge tun i vand istedet for olie ?
Selvfølgelig (-: håber de smager!
Hej alle.
Jeg sidder lidt, onsdag morgen, og dømmer jeg allesammen. Jeg tror ikke i forstår hvor stor en synd, det er at begår når man kombinere tun og croissant. Uanset om det er i olie eller vand. Har i intet moralskkompas? anyways, håber i får styr på jeres liv.
kh. Jimmy
Kære Jimmy
Jeg vil blot sige tak for besøget og for din kommentar. Måske en croissant med kyllingesalat vil være et større hit hos dig? I så fald, så kan det også findes her på min hjemmeside. God onsdag! Kæmpe krammer herfra! (: