Tips til de bedste chokoladeboller
De er frysevenlige og lunes de herefter kort i ovnen, når de er tøet op, så vil de være som nybagte. Rør kun lige chokoladen ind i dejen – røres chokoladen for længe i dejen kan chokoladen begynde at smelte og farve dejen. Nybagte boller serveres altid med et godt lag smør herhjemme.De Bedste Chokoladeboller
De bedste og blødeste chokoladeboller. Hemmeligheden er danskvand, som gør at de også er super lækre efter en tur i fryseren.
Antal 18 stk
Ingredienser
- Ca. 750 g mel + ekstra til bordet
- 350 ml danskvand stuetemperatur
- 50 g gær
- 3 æg
- 100 g smør smeltet
- 4 spsk sukker
- 1½ tsk salt
- 200 g mørk chokolade enten chokoladeknapper eller grofthakket chokolade
- 1 letpisket æg til toppen
Sådan gør du
- Kom gær og danskvand i en skål (jeg bruger røremaskine) og lad det stå i 5 minutter.
- Rør det så godt sammen, så gæret opløses helt.
- Kom de 3 æg, smør, salt og sukker i og rør det godt sammen.
- Kom alt melet i og rør, indtil du har en lækker og klistret dej.
- Nu røres chokokoladen i - kun lige indtil det er godt mikset ind i dejen. Røres dejen for længe vil chokoladen smelte.
- Dæk skålen til og lad den hæve i en time eller indtil dobbelt størrelse.
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Når dejen er dobbelt størrelse, så skal dejen æltes med lidt mel på bordet.
- Fordel dejen i 18 stykker og rul dem til fine boller.
- Fordel bollerne på to plader og pensel dem med æg.
- Bollerne skal nu bage i cirka 10-12 minutter eller indtil de er fine gyldne.
- De kan nydes eller de kan fryses ned til senere.
- Velbekomme.
Noter
Chokoladebollerne er frysevenlige.
De kan også piftes lidt op med drysset perlesukker og hakkede hasselnødder på toppen.
Jeg skal til at prøve danskvansboller.
God fornøjelse! 😀