Det her er de lækreste ostestænger! De er sprøde, lækre og fyldt med smag! En super snack til familien eller gæster og venner, når de kommer på besøg. Proppet med ost, flødeost og andet lækkert! Butterdej er bare stjernen til lækre snacks.
Jeg elsker butterdej – jeg elske det! Man kan lave så meget med butterdej og det smager bare godt. Det er en nem ingrediens at bruge, når der skal laves hurtige snacks og hapsere.
Jeg har masser af lækre opskrifter med butterdej! Heriblandt: Butterdejsfirkanter med ricotta og skinke / Butterdejssnegle / Græsk farsbrøds hapsere / Butterdej med creme og marcipan / Engelske pølsehorn med et dansk twist / Pizza lunch bites / Jalapeño popper twisters / Himmelske grønne feta pakker
Disse ostestænger kan fyldes med andre ting… i stedet for persille, så kan du lege med andre krydderurter. I stedet for cheddar, så kan du prøve med andre oste osv. Lidt finthakket rødløg ville heller ikke være skidt i disse lækre ostestænger.
Tips til ostestænger
Server dem evt med en lækker dip – Jeg brugte i dag denne her
Disse ostestænger er lækre både nybagte, men faktisk også kolde. De er frysevenlige, så de kan nemt forberedes i forvejen og lunes inden gæsterne kommer, hvis man ønsker at servere dem lune.
De Lækreste Sprøde Ostestænger - Ostestænger Med Butterdej
Ingredienser
- 1 plade fersk butterdej
- 70 g flødeost neutral
- 1/4 rød peberfrugt hakket meget fint
- 1 lille håndfuld finthakket persille
- 75-100 g fint revet cheddarost fra blok (ikke det færdigkøbte groft revet)
- Salt og peber
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Smør flødeosten udover hele butterdejspladen - helt ud til kanterne.
- Kom godt med salt og peber på.
- Fordel den finthakket peberfrugt og persille udover.
- Fordel den frisk revet cheddarost over det hele (når du river osten på den fine side af rivejernet, så gør det at osten er nemmere at fordele uden at bruge for meget ost).
- Brug nu dine hænder til at trykke fyldet ned i butterdejen (uden at trykke for meget). Fyldet skal gerne blive på, når de skal skæres og rulles.
- Skær nu butterdejspladen ud i ca. 26 stænger - de skal være ca 1,5-2 cm brede. (Pladen deles på langs og herefter skæres der 13 stænger af begge halvdele.)
- Nu skal hver stang snoes et par gange rundt om sig selv.
- Kom stængerne på to bageplader med bagepapir og bag nu stængerne i ovnen i ca. 12 minutter eller indtil gyldne.
- Stængerne kan nu serveres varme eller de kan opbevares i køleskabet i op til 3-4 dage eller fryses ned til senere.
- Stængerne er også super lækre kolde.
- Velbekomme.
Sociale Medier:
Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.
Jeg lægger også ind i mellem mini videoer op af mine retter, så du nemt kan se om opskriften er noget for dig 🙂 Det ville gøre mig så glad, hvis du vil følge med på siden!
Jeg er også at finde på Instagram 🙂
Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge med lige her 🙂
Vanvittig dårlig opskrift – beklager. Mængderne passer ikke til 26 ostestænger. Jeg prøvede to gange. Første gang blev det noget småt splatværk og jeg kunne kun producere 18 stk., så hvordan du vrider 26 stænger ud af én plade butterdej er mig en gåde. Anden gang lavede jeg snegle istedet og det blev langt bedre. Hvis opskriften er reel, så foreslår jeg flere beskrivende detaljer eller alternativt billeder af hvordan det skal de ud når stængerne er skåret ud og også snoet og lagt på pladen for det blev bare ikke godt og det er altså irriterende når man har lavet dem lige inden en skovtur.
Jeg beklager du ikke har forstået fremgangsmåden, men at kalde opskriften for vanvittig dårlig af den grund synes jeg ikke er ok 🙂 Man deler pladen på langs som skrevet så du har to lange stykker, hvert af disse lange stykker skæres så i 13 strimler og det er intet problem at få 13 strimler med god tykkelse. Du kan til hver en tid skrive en kommentar til en opskrift, hvis du er i tvivl om noget eller finde mig i min gruppe på FB one kitchen – a thousand ideas (opskrifter, videoer og idéer). Her er jeg også til rådighed og giver altid råd og vejledning, hvis det er noget man er i tvivl om. De bedste hilsener, Julia
Skal butterdejspladen rulles ud til dobbelt størrelse, inden fyldet kommer på, sådan som man normalt gør, når man laver fyldte butterdejsstænger?
Nej, bruger man en fersk butterdejsplade købt som rulle, så skal der ikke gøres noget ved den 🙂
Kan man lave dem dagen før man får gæster?
Sagtens! Hvis bare de køler helt før de pakkes til køl eller frys 🙂 Kan evt. lunes i ovnen ved 180 varmluft, indtil sprøde igen.
Hej. Bagt for første gang.
Du skriver 26 stænger ok, skær på langs og fold ,eller læg den ene halvdel over den anden. Ja så har jeg 13 stænger, som jeg snor. Sådan gjorde jeg og stængerne ligner “næsten” dine. Tak for opskriften. Vh. Dagny.
Dejligt de smager 😀
Hvad er opskriften på din dip?
Den er linket til i indlægget 😀
Fantastisk god og nem opskrift! Jeg fik 34 stænger ud af den. Kan anbefale at bruge en pizzaskærer for at dele stængerne pænt og ensartet op.
Vær obs på at vride væde af peberfrugten, det kan være en faldgrube til en smattet dej.
Dejligt opskriften hittede!
Hej Julia
wow ostestænger er godt nok et hit.. har lige lavet dem med 18 på hver plade.. nemme og lige at gå til. Skulle bare prøve noget nyt om de skulle med på bordet til min runde fødselsdag.. det er hermed vedtaget og vil prøve i forskellige oste varianter 🤩🤩🤩
fandt dig på insta.. uhh flere lækre opskrifter.. elsker det 🥰
Hej Linda, Tusind tak for den virkelig skønne besked. Det varmer godt nok! God fødselsdag! Kram