Dumplings med and og grøntsager smager fantastisk! De er nemme at lave og and kan virkelig noget. De kan dog også sagtens laves med andet kød eller fjerkræ.

Prøv også mine dumplings med svinekød.

Tips til dumplings med and

Denne opskrift giver cirka 100 dumplings – det er derfor en ret stor portion. Du kan halvere mængden af and og derved kun få cirka 50 dumplings – f.eks. hvis du benytter confiteret and fra dåse i stedet for langtidsstegt and. Så kan du nøjes med én dåse og halvdelen af grøntsagerne.

Jeg frøs halvdelen af mine dumplings ned (før de blev dampet). Jeg frøs dem i flere lag, men med bagepapir i mellem hvert lag. Når de skal bruges så lod jeg dem tø op og dampede dem herefter.

Dumplings Med And

Jeg dampede mine dumplings. Men du kan også stege dem på en nonstick pande med låg til, hvor de efter at have fået lidt stegeskorpe skal have lidt vand og låg på, så de damper i et par minutter eller, indtil de er færdige.

Dumplings Med And

Andre tricks til lækre dumplings

Hav gerne et fugtigt viskestykke med i køkkenet, som du kan have dine færdig foldede dumplings under, så dejen ikke tørrer ud.

Dumplings Med And

Du kan se mig folde og lave dumplings med svinekød på video lige her. Jeg folder mine andedumplings på samme måde.

Dumplings Med And
Udskriv Pin Opskriften
5 fra 2 stemmer

Dumplings Med And

Lækre dumplings med and. Jeg bruger langtidsstegt and på 2400 g, men du kan også bruge 2 dåser confiteret and (følg blot dåsens anvisning og så kan du følge denne opskrift herefter). Tiden for opskriften er sat efter at anden er lavet og det er 100-120 stk der skal foldes.
Ret Dumplings
Køkken Asiatisk
Keyword And
Forb. tid 2 timer 30 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 3 timer
Antal 120 stk

Ingredienser

  • 2400 g langtidsstegt and eller 2 dåser confiteret and. Jeg brugte ikke appelsin og timian denne gang – kun salt og peber.
  • 100-120 stk wontondej købes i små pakker på frost i asiatiske butikker der er omkring 30 sheets i en pakke
  • 3 bundt forårsløg
  • 4 fed hvidløg
  • 2 cm ingefær
  • ½ spidskål
  • 3 gulerødder
  • 2 løg
  • 1 dl brun farin
  • Soya jeg bruger thin boy eller maggi
  • Olie raps eller solsikke

Sauce

Sådan gør du

  • Lav anden i ovnen og ryk herefter kødet af. Brug også gerne skindet for mere smag, men skrab fedtet af. Sørg for alt er i små stykker.
  • Riv gulerødderne, hvidløg og ingefær.
  • Snit forårsløg, løg og spidskål meget fint.
  • I en gryde med lidt olie steges spidskål, gulerødder, hvidløg, ingefær, løg og forårsløg.
  • Når grøntsagerne begynder at falde sammen og blive bløde, så røres farin i.
  • Tag gryden af varmen og tilføj andekødet, og smag det hele til med godt med soya. Soyaen skal fungere som salten i retten.
  • Når fyldet er klart, så skal der bare samles dumplings. Du kan se mig folde svinekødsdumplings lige her.
  • Jeg bruger cirka 1 tsk fyld i midten af en wontonplade og jeg skærer hjørnerne af alle wontonplader. Hav et rent fugtigt viskestykke til at dække din dej med og et fugtigt viskestykke til at komme de foldede dumplings i.
  • Jeg bruger lidt koldt vand til at lukke mine dumplings med.
  • Når alle dumplings er fyldt, så skal de blot dampe i nogle minutter eller, indtil dejen er tilberedt. Husk bagepapir i mindre stykker, når du damper, så de ikke klister fast.
  • Så er de klar til servering. Jeg rørte noget soya med noget af min hjemmelavede chiliolie og kom over mine dumplings – det smager fantastisk!
  • Velbekomme.

Noter

Jeg frøs halvdelen af mine dumplings ned (før de blev dampet). Jeg frøs dem i flere lag, men med bagepapir i mellem hvert lag. Når de skal bruges så lod jeg dem tø op og dampede dem herefter.
Jeg dampede mine dumplings, men du kan også stege dem på en nonstick pande med låg til, hvor de efter at have fået lidt stegeskorpe skal have lidt vand og låg på, så de damper i et par minutter eller, indtil de er færdige.

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!

Dumplings Med And
Dumplings Med And