Fastelavnsbollestang smager fantastisk. Den er fyldt med remonce og vaniljecreme og cremen er bagefast, så ingen risiko for at den løber ud undervejs – wuhu!

Jeg elsker en klassisk fastelavnsbolle og derfor er fyldet i denne stang remonce og vaniljecreme. Jeg pynter stykkerne enkeltvis med glasur, men man kan selvfølgelig også sagtens pynte hele stangen med glasur på én gang.

Prøv også fastelavnsbollesnegle eller nemme snyde fastelavnsboller.

Opskrift på fastelavnsbollestang

Fastelavnsbollestang
Udskriv Pin Opskriften
5 fra 3 stemmer

Fastelavnsbollestang

Jeg elsker fastelavnsboller – og jeg elsker særligt denne stang. Synes det er sjovt at få smagen af en klassisk fastelavnsboller serveret som en stang.
Ret Fastelavnsboller, Stang
Køkken Dansk
Keyword Fastelavnsboller
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Hævetid 2 timer
Samlet tid 2 timer 55 minutter
Antal 8 personer

Ingredienser

Dej

  • 25 g gær
  • 130 ml danskvand stuetemperatur – det nemmeste er at veje 130 gram
  • 2 spsk sukker
  • ½ tsk salt
  • 2 æg det ene æg er til pensling af dejen
  • 300 g hvedemel + til bordet
  • 1 tsk kardemomme kan undlades
  • 150 g koldt smør

Fyld

Vaniljecreme til fyld

Glasur

Sådan gør du

  • Se gerne min how to video længere nede i indlægget – som viser hvordan jeg laver hele fastelavnsbollestangen.
  • Først klares vaniljecremen.
  • Kom majsstivelse, æggeblomme, sukker, vanilje og sødmælk i en gryde og rørt godt med et piskeris. Lad mikset komme op og koge, så den tykner. Lad den boble i 1 minut før gryden tages af varmen. Kør cremen igennem en si og dæk cremen til med film – helt ned til cremen. Stil cremen på køl.
  • Så til dejen.
  • Smuldre gær i en røreskål og tilføj danskvand – lad det stå et par minutter.
  • Tilføj 1 æg, sukker og salt i og miks det godt, indtil gær er helt opløst.
  • Kom så mel og kardemomme i.
  • Lad røremaskinen røre dejen i 7-10 minutter og tilføj herefter det kolde smør i mindre stykker og rør dejen, indtil smør er rørt helt ind i dejen – hjælp eventuelt på vej engang i mellem med en spatel langs siden hvis smørret kravler op ad kanten. Se evt. video længere nede i indlægget.
  • Dæk herefter skålen med et viskestykke og lad dejen hæve i en time.
  • Rør marcipan, sukker og smør sammen til fyldet.
  • Jeg pisker ikke min vaniljecreme op, men den er nemmere at fordele på dejen, hvis den lige piskes op med en elpisker.
  • Når dejen er færdig med at hæve, så drysses lidt mel ud på bordet og dejen æltes med lidt mel, hvis den er for klisteret.
  • Rul så dejen ud så den passer med cirka størrelse af en bageplade – se evt. video længere nede i indlægget.
  • Fordel fyldet – første remonce og så vaniljecreme langs midten i en bredde på cirka 10 cm – men lad cirka 3-4 cm være fri for fyld i hver ende.
  • Fold kanten ind over fyldet (de 2 sider hvor der var 3-4 cm fri), så fyldet holdes inde og herefter foldes den ene side indover fyldet – børst evt. overskydende mel af dejen.
  • Nap lige dejen lidt sammen og fold herefter den sidste side over og nap langs kanten – se evt. video længere nede i indlægget.
  • Flyt stangen over på en bageplade med bagepapir – den strækker sig gerne lidt når den rykkes, så jeg lægger min skråt så den kan være der.
  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Lad stangen hæve i yderligere en time og pensel den herefter forsigtigt med 1 letpisket æg – pas på med ikke at trykke for hårdt så stangen falder sammen.
  • Bag fastelavnsbollestangen i cirka 25 minutter – den skal være god mørk gylden – se evt. video længere nede i indlægget.
  • Lad den herefter køle lidt før den pyntes med glasur – kakao og flormelis røres med vand, indtil ønsket konsistens.
  • Velbekomme.

Noter

Fastelavnsbollestangen er frysevenlig – gør det dog uden glasur. Før den nydes anbefaler jeg at tø den op (selvfølgelig) men herefter lunes den i ovnen eller i mikroovnen. 
Du kan også fint lave stangen om morgenen og opbevare efter den er afkølet i en lufttæt beholder og så servere stangen senere på dagen/til aften.

Tips til opskriften

Fastelavnsbollestangen er frysevenlig – gør det dog uden glasur. Før den nydes anbefaler jeg at tø den op (selvfølgelig) men herefter lunes den i ovnen eller i mikroovnen. 

Du kan også fint lave stangen om morgenen og opbevare efter den er afkølet i en lufttæt beholder og så servere stangen senere på dagen/til aften.

Sådan laver jeg fastelavnsbollestang

Fastelavnsbollestang

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest