Fettuccine med pesto er en lækker og nem ret med hjemmelavet pasta. Pesto og pasta går fantastisk sammen og du kan nemt lave dit eget spin på pestoen til pastaen.

Prøv også hjemmelavet tomatpesto til pastaen.

Fettuccine Med Pesto
Udskriv Pin Opskriften
5 fra 1 stemme

Fettuccine Med Pesto

Hjemmelavet pasta med hjemmelavet pesto med pinjekerner.
Ret Pasta
Køkken Italiensk
Keyword Pasta, Pesto
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 3 minutter
Hviletid 30 minutter
Samlet tid 53 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 400 g tipo 00 hvedemel kan også bruges, men så kan det være der skal en ekstra æggeblomme i.
  • 4 store æg

Pesto

Sådan gør du

  • Kom mel ud på bordet og lav et hul i midten af dejen, hvor æggene kan være i.
  • Brug en gaffel til stille at få æggene inkorporeret i melet.
  • Til sidst bruges hænderne i stedet for en gaffel og få æltet alt godt sammen. Virker dejen lidt for tør (da æg jo kan have forskellige størrelser), når den æltes, så kan du tilføje en smule olie og ælte i.
  • Når du har en lækker og smidig pastadej så pakkes den ind i film og stilles i køleskabet i 30-60 minutter.
  • I mens laves pestoen.
  • Rist pinjekerner til de er gyldne.
  • Blend persille, pinjekerner, hvidløg, parmesan og olie sammen og smag pestoen til med salt og citronsaft.
  • Når pastaen har hvilet, så del den op i 4 portioner.
  • Dejen må ikke være klisteret, når den køres igennem pastamaskinen, så dyp den evt. i lidt mel og tilføj ekstra mel på, når dejen bliver rullet tyndere og tyndere.
  • Ælt dejen nogle gange på den største indstilling på pastamaskinen, før du begynder at køre dejen igennem for at gøre den tyndere.
  • Når dejen er tynd nok (jeg havde den på en 7ér – startede på 0), så drysses den med lidt mel og foldes sammen, så det er nemmere at snitte ud i strimler – mellem 7mm og 1 cm i bredde. Ryst herefter pastastrimlerne, så det overskydende mel rystes af.
  • Du kan nu hænge pastaen på en pastastativ, så den kan tørre lidt. Jeg har ikke et stativ, så jeg rullede blot strimlerne til redder og lagde dem på bagepapir og lod dem tørre sådan.
  • Gentag dette med de 3 andre portioner.
  • Når alle er lavet, så skal de blot koges i saltet vand i 2-3 minutter eller, indtil de er færdige.
  • Hæld vandet fra og vend pastaen i den hjemmelavede pesto.
  • Server evt. med ekstra parmesan på toppen og urter.
  • Velbekomme.

Noter

Pestoen kan godt holde sig 3-4 dage i køleskabet på patentglas.
I stedet for at ælte dejen i hænderne så kan alt også kommes i en foodprocessor og køres hurtigt til en lækker dej.

Tips til fettuccine med pesto

Æg har forskellige størrelser, så det kan være din pastadej kræver mere eller mindre æg. Det kan du mærke som æggene inkorporeres i dejen.

Virker dejen lidt for tør, når den æltes, så kan du tilføje en smule olie og ælte i.

Jeg tilføjer ikke salt i min pastadej, da det er vandet som pastaen koges i der skal saltes godt. Vandet skal smage af hav.

Husk mel på din pastadej, når den køres igennem pastamaskinen. Er din pastadej for våd og ikke nok mel, så vil den sidde fast i maskinen.

Du kan bruge eller lave lige den pesto du har lyst til. Jeg er vild med pinjekerner og persille, men jeg har også flere slags på bloggen – f.eks. græskarkernepesto og tomatpesto.

Pastaen rørt med pesto kan sagtens holde nogle dage på køl og pestoen i sig selv kan nemt holde 5 dage på køl på patentglas.

Fettuccine Med Pesto

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!

Fettuccine Med Pesto
Fettuccine Med Pesto
Fettuccine Med Pesto