Foto: TV3 Så gik den desværre ikke længere. Jeg blev slået af to helt igennem fantastiske mennesker, som havde lavet bedre retter end mig. Jeg kunne ikke have gjort det bedre i aften. Jeg går fra studiet med oprejst pande og stolt over min flotte 3. plads. Tak for kampen Jacob og Danni! En ubeskrivelig rejse er slut og MasterChef kapitlet lukkes for denne gang. Jeg er spændt på at se, hvad der venter nu, og jeg glæder mig til fremtiden. Sidst men bestemt ikke mindst – stort tillykke med titlen som årets Masterchef, Jacob! I dette indlæg fortæller jeg om finalen og om hvad mine drømme er for den nærmeste fremtid (hint – det er ikke en isbutik).

Det gør rigtig ondt at skrive det her indlæg, fordi det betyder at eventyret er slut. Jeg ved, at flere eventyr venter forude, men dette er specielt hårdt at sige farvel til.

MasterChef har givet mig så meget. En større tro på mig selv og mine evner, helt igennem fantastiske venskaber, som jeg glæder mig til at se endnu mere til i fremtiden, og så har Masterchef også givet mig en oplevelse for livet.

Jeg, Danni og Jacob møder op, som vi plejer. I løbet af morgenen kommer tidligere deltagere forbi (de er alle inviteret til finalen) og giver en krammer og ønsker os alle held og lykke. Det er så fantastisk at se alle igen.

Vi bliver kaldt ind i studiet en ad gangen og vi skal fortælle lidt om, hvad det vil betyde for os at vinde. Der har været stor fokus igennem programmet på min kærlighed for is, men at åben en isbutik er en drøm jeg har om 5 år og ikke nu. Der har ikke været fokus i programmet på, hvad min drøm er lige nu, og hvad pengene skal bruges til, hvis jeg vandt pengene og trofæet. Jeg fortæller derfor om at pengene skal bruges til indskud til en større lejlighed, så min kæreste og jeg kan komme ud af vores lejlighed på 32 kvm (vi har boet her i næsten 5 år) og jeg endelig kan få et køkken, som jeg kan udfolde mig i. Som I jo nok ved (fordi I læser dette indlæg eller har fulgt min blog længe), så er jeg madblogger, og jeg blev selvstændig med min madblog sidste år. Selvom jeg er selvstændig, så lever jeg skrabet og tager fra min opsparing hver måned for at få det til at løbe rundt. Så min ultimative drøm lige nu er at kunne leve af min madblog og leve af at lave den mad, som jeg elsker at lave. Jeg drømmer også om at udgive kogebøger i fremtiden – det kunne være fantastisk!

Drømmen om at åbne en isbutik er en drøm jeg har, når jeg fylder 30. Drømmen kræver rigtig meget kapital og erfaring for at lykkedes. Så lige nu arbejder jeg på at få lavet de mest fantastiske isopskrifter, så de sidder i skabet den dag, hvor jeg vælger at åbne en forretning (og I kan tro, at jeg glæder mig til dette).

Tilbage til studiet! Vi har nu 1 time til at lave en salt ret og jeg har valgt at lave stegt hummerhale, kroket på hummerklo, ærtepuré, skummet hummersauce og rispapirchips med persillestøv. Det er en ret, der viser hvor langt jeg er kommet siden Masterchef begyndte og hvor meget jeg har lært. Så for mig var det den helt rigtige finaleret at lave.

Castberg spørger hvem min største konkurrent er og jeg synes, at både Jacob og Danni er store konkurrenter og jeg under dem begge at vinde, hvis det ikke bliver mig. Men de søger et svar, og det bliver derfor Danni. Men jeg ser på ingen måde Jacob som underdog. Han er kommet igennem programmet med viljestyrke og velsmagende retter, og jeg ved, at den ret han vil lave i dag virkelig er en killer ret, hvis fisken sidder i skabet.

Min hummerhale er rå indeni, MEN det gør ikke noget. Jeg skulle have den skåret op for at fjerne tarmen og de skal kun have en halv hummer hver. Så de får lov at kysse panden efter de er skåret op med lidt smør.

Timen den flyver afsted og pludselig er tiden gået. Jacob skal servere først, så Danni og til sidst mig. Jeg frygter lidt for at min ærtepuré ændrer farve i alt ventetiden.

Det bliver min tur til at gøre klar, og jeg skal have varmet min ærtepuré, skummet min hummersauce, friteret mine kroketter, stegt mine hummerhaler og anrette. Sikke en stess!

Det er nervepirrende at skulle servere for dommerne. Jeg får stor ros for min ret, men jeg kan mærke dybt indeni, at rosen ikke var lige så god, som den Danni og Jacob fik.

Jacob går videre som den første med hans flotte ret, og nu står den i mellem Danni og jeg. Jeg ved, at han går videre, fordi hans ret havde mere teknik. Min mavefornemmelse var korrekt og Danni går videre. Jeg under virkelig de to gutter at gå videre. Jeg havde ikke selv regnet med at nå så langt, da jeg tilmeldte mig Masterchef. Det gør ondt indeni, men det er okay. Det skal gøre lidt ondt ellers har Masterchef rejsen ikke betydet nok.

Jeg vandt ikke, men jeg græder ikke, fordi jeg ikke vandt. Jeg græder, fordi det nu er gået op for mig at eventyret er slut. Ikke mere MasterChef. Jeg græd rigtig meget ude i sync, men det meste er klippet ud (måske for at skåne jer, haha). Min krop slapper for første gang i lang tid helt af, og jeg lod bare følelserne og tårerne få frit løb. Det har været rigtig hårdt at være med i Masterchef. Der har været en masse søvnløse nætter og hjertebanken. Men jeg gjorde gerne det hele igen! Ingen mangel på søvn kan hamle op med alt det fantastiske, som Masterchef har givet mig. Jeg har behov for at give helt slip på sommerfuglene og nerverne, og derfor får tårerne også frit løb. Det hjælper selvfølgelig ikke, at Mielcke siger farvel til mig med så flotte ord (halvdelen er klippet fra i aftenens program, desværre!). Jeg bliver så rørt og SÅ glad. Tusind tak til Mielcke, Koch og Castberg. I har altid været skønne at have som dommere, og I har også bragt en masse grin i studiet med alle jeres fjollerier bag kameraet. Det var dejligt at slutte af med en god krammer fra jer alle og blive sendt afsted med så fine ord. Det var også rart ikke at skulle ud af den gule dør, men derimod gå op i armene på de skønneste mennesker, der alle var klar med de dejligste krammere.

Min drøm om at vinde Masterchef blev knust, men min drøm om at leve af min madblog og skrive kogebøger lever endnu. Hvis jeg havde vundet, så var pengene som sagt gået til indskud til en større lejlighed, så jeg endelig kunne få mit drømmekøkken, og lave endnu mere fantastisk mad til min blog og forhåbentlig kommende bøger i fremtiden. Jeg må bare finde kapital på anden vis til en større lejlighed og jeg skal nok finde det en dag. Mine drømme lever heldigvis videre.

Mine forældre, min bror og min kæreste var inviteret ind til finalen og skulle hilse på mig, hvis jeg gik videre fra runde 1. Hvad jeg ikke vidste var, at de kiggede med på skærmene ude bagved og fulgte mig i køkkenet. De var altså hele tiden med mig uden jeg vidste det. Jeg skriver det her med tårer i øjnene. Det betyder så meget, at de alle var der den dag, og støttede mig i min drøm. Mine forældre og bror kom helt fra jylland den dag.

Min kæreste har også måtte udstå meget herhjemme. Jeg har i en lang periode fokuseret 110% på MasterChef og jeg er så taknemmelig for at han kunne holde mig ud i alt den tid.

Hvor har jeg grædt meget, i mens jeg har skrevet dette indlæg. Havde jeg vundet, så havde jeg også grædt igennem dette indlæg. I mens jeg skrev det, så gik det bare mere og mere op for mig, hvilken fantastisk støtte jeg har fået igennem min deltagelse i Masterchef. Min familie, min kæreste, mine venner og ikke mindst alle jer, som har fulgt min blog længe og har heppet med fra dag 1, hvor jeg meldte ud, at jeg var med i dette års Masterchef. Af hjertet tak, fordi I alle sammen troede på mig og var der for mig helt til slut!

Jeg vil slutte af nu, så jeg kan få tørret mine øjne. For pokker hvor jeg bare GLAD! Nej, jeg vandt ikke, men jeg fik så meget andet ud af Masterchef, som jeg ikke ville bytte ud for noget. En masse venskaber og bekendtskaber. Jeg har fået lov til at mærke mig selv, mine grænser og lært at stole mere på mig selv og mine egne evner. Jeg har fået et eventyr, som jeg aldrig vil glemme. Der har både været blod, sved og masser af tårer igennem min Masterchef rejse og det har været fantastisk. Tak fordi folkene bag Masterchef  gav mig denne mulighed og oplevelse og stor tak til TV3, fordi de bestilte endnu en sæson Masterchef (ellers havde der jo intet eventyr været!).

Nu vil jeg se fremad og jeg skal ud og kæmpe for min drøm. Jeg har nu lært ikke at sidde og vente, men i stedet tage chancer. Så i stedet for at vente på at min blog bliver opdaget, så vil jeg nu ud og tage kontakt til diverse firmaer og håbe, at de vil lave en samarbejde med mig, så der kan sættes gang i mine drømme.

Sidst men ikke mindst af hjertet tak til alle jer der har heppet og troet på mig! Jeg håber, at I stadig vil være med til at følge mig på mine næste mange eventyr i fremtiden.

I er mere end velkommen til at følge med inde på Instagram.

Hvis du gerne vil læse om min rejse og tidligere afsnit, så kan du læse mine Masterchef indlæg lige HER.