Flæskestegsburger med grillet flæskesteg, bearnaisemayo og hjemmelavet agurkesalat smager så godt.
Jeg elsker hjemmelavet flæskestegburger eller sandwich og de her smager så godt. De er med grillet flæskesteg, bearnaisemayo og min mormors opskrift på agurkesalat – hele denne kombi passer så godt sammen. Prøv også flæskestegssandwich med persilledressing.
Flæskestegsburger Med Bearnaise
Ingredienser
- 1 portion grillet flæskesteg hjemmelavet
- 1 portion bearnaisemayonnaise hjemmelavet
- 1 portion mormors agurkesalat hjemmelavet
- 6 briocheburgerboller hjemmelavet eller købt
- Smør
- Salat
- Rødløg
Sådan gør du
- Klargør flæskestegen og kom den på grillen.
- Imens laves de syltede agurker – har du tid, så lav dem gerne dagen før for allerbedste smag. 1-1½ time på køl er dog også fint.
- Lav bearnaisemayonnaisen og kom på køl.
- Snit salat og rødløg.
- Halvér bollerne og rist dem indvendig på panden med lidt smør, så de bliver gyldne og sprøde.
- Skær flæskestegen i skiver og så er det hele klar til samling.
- Bearnaisemayo på burgerbollerne, så salat og rødløg, så flæskesteg og til sidst de syltede agurker.
- Velbekomme.
Noter
Flæskestegsburger Med Bearnaise
Denne her burger kan sagtens laves med rester af flæskesteg, hvis du har rester fra dagen før.
Min mormors opskrift på agurksalat smager allerbedst dagen efter, men kan også til nød serveres et par timer efter de er lavet – der smager de også fantastisk.
Ønsker du at pifte den endnu mere op, så kan bearnaisemayo skiftes ud med hjemmelavet bearnaisesauce.
Jeg laver min flæskesteg med timian, da det giver en skøn smag.
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.