Friteret havarti burger er så lækkert! Sprød friteret ost på en bøf i hjemmelavet brioche burgerbolle og syltede agurker og rødløg – så godt!
Jeg bruger hjemmelavede brioche burgerboller og dem er du bare nødt til at prøve.
Tips til friteret havarti burger
Der bliver 5 skiver havarti ud af osten (men jeg siger ikke til nogen, hvis der kun når 4 til bordet?). Du kan dog nemt gemme evt. friteret hvaarti skiver, som ikke bliver spist og lune i ovnen senere til de er sprøde igen.
Havarti kan skiftes ud med f.eks. cheddar eller frisk mozzarella skåret i skiver (evt. bare delt i 2). Bruger du mozzarella, så skal osten dryppes af inden.
Jeg har salat, tomat, syltede rødløg og agurk og hjemmelavet mayonnaise i, men du kan sagtens tilføje f.eks. bacon, andet grønt og en dressing i stedet for mayonnaise.
Seriøst – hvem kan modstå smeltet ost med crispy kant?
Se mig lave burgerne på YouTube lige her.
Friteret Havarti Burger
Ingredienser
- 4 brioche burgerboller hjemmelavet
- Smør blødt
- 500 g hakket oksekød gerne 12-18%
- Salt
- Peber
- Olie raps eller solsikke
- 300 g flødehavarti
- Mel
- Panko
- 3-4 æg
- Mayonnaise hjemmelavet
- Iceberg
- Tomat
- Olie til friture
Sådan gør du
- Tænd frituren til 180 grader – eller varm olien i gryden med termometer.
- Snit iceberg og tomat i skiver.
- Skær burgerbollerne op og smør med smør.
- Form 4 bøffer af oksekødet og drys med salt og peber.
- Skær havarti i 5 skiver (det synes jeg er passende med 300 g havarti).
- Kom letpisket æg i en skål, mel og lidt salt i en anden og panko i en tredje.
- Dyp osteskiverne i mel, så æg, så mel igen, så æg og til sidst panko – sørg for de er helt dækket uden huller.
- På en tør pande på middelvarme steges bollerne med smørsiden nedad, når de er gyldne indeni, så tages de af varmen.
- På samme pande tilføjes olie og bøfferne steges.
- I mens brødene og bøfferne steges, så friteres havartiosteskiverne 2 ad gangen, indtil de er gyldne.
- Lad osteskiverne drysse af på køkkenrulle og herefter over på en rist.
- Nu skal burgerne blot samles – Mayonnaise på bollerne, salat, tomat, bøf, havarti og syltede agurker og rødløg,.
- Velbekomme.
Noter
Sådan laver jeg burger med havarti
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!